Tre kontorpladser ved Kongens Have
af
Anders Ojgaard11. november 2011
Det gamle Magasinet KBH er blevet til kommunikations- og designvirksomheden Protopolis. Vi er nu kun to på kontoret, så vi har tre ledige pladser stående klar.
Prisen pr. plads sætter vi til meget bløde 1.600 danske pr. måned, der dækker: Rummeligt skrivebord med skuffer og lampe, stol, internet, el, varme, avis, rengøring, fri adgang til tekøkken og møde-/frokostbod, adgang til A4 s/h og A3+ farveprint.
Er du designer, webudvikler, illustrator, journalist eller lignende, er der gode muligheder for noget synergi, og der kan også komme opgaver fra Protopolis. Men alle er velkomne, også f.x specialestuderende. Vi ved, hvor vigtigt det kan være med fleksibilitet, så vi opererer kun med én måneds opsigelse.





