Før du kan oprette indhold på siden, skal du være medlem af Dansk Dynamit. Det er gratis og hurtigt at oprette sig.

Strøm Festival har fået nyt website

Københavner-festivalen for elektronisk musik, Strøm, har fået nyt webdesign. Det er de feterede og allestedsnærværende berlinere fra HORT, der står bag det nye design.

Det er typisk HORT - farverigt og en smule uortodokst.
Personligt mener jeg dog, at der ikke er meget nyt under solen og stilen med stretched skrift og skrigende farve-kollisioner er noget, man måske har set lidt for meget af det sidste års tid.

Kasper Pyndts billede

Kommentarer

Daniel Siims billede
Daniel Siim

De står bag hele identiteten og ikke kun webdesignet. Skal blive spændende at se hvordan det udfolder sig i gadebilledet.

Ss billede
S

hvordan i alverden har de strecthed den tekst ved hjælp af css?
teksten kan jeg se i kilde koden er skrevet ind som p tags i en div box præcis som man normalt gør med brødtekst på nettet. Teksten ser bare stretched ud, og det ser ikke ud som om at de kun har tilføjet ekstra letter spacing?

Jeg synes, at det er et spændende udtryk de har fået sig.

Kasper Pyndts billede
Kasper Pyndt

...stretched - extended. Kald det, hvad du vil. You get the point :-)

Helt uenig - synes det er alt andet end spændende og egentlig ret uoriginalt, hvis man sætter det i forhold til de trends, der går igennem design i øjeblikket (jvf. The New Ugly).

kasper ledets billede
kasper ledet

Jeg har stor respekt for meget af Horts arbejde, men det her synes jeg ikke er særlig fedt.

Strøm Festivalen appellere til andre end grafisk design nørder. Jeg tror næsten man skal være medlem af dansk dynamit for at fatte hvad der foregår.

Jeg har selvfølgelig kun set websitet. Jeg glæder mig til at se plakater etc. det kan være de giver bedre mening.

Kasper Pyndts billede
Kasper Pyndt

Kasper Ledet:

Det tror jeg, at du har ret i. Man kan argumentere for at Strøm lidt henvender sig til de "seje kreative", der går op i undergrunds-electronica mv., og nogle vil da helt sikkert også kende til grafisk design, men tror langt størstedelen vil stå tilbage som et stort spørgsmålstegn.

Men ja, bliver spændende at se resten af identiteten.

Kristoffer Søllings billede
Kristoffer Sølling

Hvorvidt det er originalt synes jeg egentlig er ligemeget, originalitet er fint nok at efterstræbe men det er ikke alfa og omega hvis du spørger mig.
Personligt er jeg glad for at vi endelig ser stilen i det danske, istedet for at være bevidst om at den eksisterer men aldrig se den i det fri.

Synes vel egentlig også at de "seje kreative" som Pyndt kalder dem, og deres festival, meget passende har fået sig en smal identitet. For mig er den undergrund, men det er selvfølgelig bare indtil den ikke er det længere, og er overalt.

Til sidst forestiller jeg mig bare at det er sjovt at være så ligeglad med at skulle kommunikere og hvad ens mål nu ellers er når man designer.

Daniel Siims billede
Daniel Siim

Har forhørt mig hos nogen uden for branchen og deres responds er, meget overraskende, positiv. Hvorfor ved jeg ikke. Mistede min uskyld på et non-grafisk synspunkt for længe siden.

Jeg tror vi er ude i noget ala da Lordi vandt Melodi Grand Prix.

kasper ledets billede
kasper ledet

Designet skal jo nok fungere...

Jeg tror der er en tendens til at vi som grafiske designere overvurdere betydningen af grafisk design. Så længe man kan se hvad der står og det hele ikke er plaster til med hagekors er de fleste ligeglade med designet.

Derfor er det også vigtigt at designere ikke kun beskæftiger sig med typografi og æstetisk. Vi skal også være med til at skabe budskabet, indholdet, og den overordnede strategi. For mig handler design på ingen måder kun om indpakning.

Kasper Pyndts billede
Kasper Pyndt

Nu er det jo også lettere for Strøm, der allerede har etableret sig som brand og defineret sin målgruppe, at redesigne sin identitet over i noget, der måske ikke rammer så bredt. Jeg synes bare at denne gyldne mulighed burde være blevet udnyttet bedre.

I og med at man har valgt at redesigne en allerede velfungerende identitet og er gået over til noget, der æstetisk måske udfordrer lidt mere, gør, at jeg tænker, at det er et forsøg på at være original og vise at man tør stå ud. Problemet er så bare at netop dette udtryk er set 100 gange før.

Colds billede
Cold

Flydende Lava: Jeg er helt på bølgelængde med dig her. Jeg synes at det er kejserens nye klæder.

mikwals billede
mikwal

Det er jo ude af kontrol det der!
Det ligner jo en nybegynders første side, og at de så har betalt penge for det er jo helt uforståeligt.

Morten Buch Lassens billede
Morten Buch Lassen

Jeg er som regel glad for at man eksperimentere, men identiteten for Strøm er jeg godt nok ikke vild med. Den stretchede tekst fungerer slet ikke for mig.