Alle snakker om det, men ingen ved hvad det er.
Det har været et af de absolut største eksportvarer fra Danmark siden 60'erne, og det er blevet spået til at få Danmark ud af krisen. Det har skabt en ekstrem overfladisk forbrugerkultur, men samtidig bidraget til noget af det mest banebrydende finkultur. Man kunne før røre ved det, men det kan man nødvendigvis ikke længere. Nogle slår ihjel for at få det, og andre får liv på grund af det.
Design.
Danmark har det seneste år været vidne til et skift i bestyrelsen hos Statens Kunstfond, som for fremtiden vil støtte mere design. Design er kommet på den politiske dagsorden hos De Radikale og Kulturministeriet har hovedpine over fusionen, som er lige om hjørnet. Er det ikke snart på tide vi får defineret hvad design egentligt er for en størrelse? Hvordan kan designskolerne overhovedet undervise i design uden at have meldt ud hvad det er?
Vi går rundt om grøden, selv her på Dansk Dynamit, hvor vi endnu ikke kan beslutte os for om man burde tagge indlæg med 'design' – fordi alt omtalt på denne side er vel selvsagt design i en eller anden form?
Hvorfor er der egentligt sådan en ballade omkring fusionen af Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole. Er arkitektur ikke bare en gren af design? Teoretikeren Horst Rittel omtalte arkitektur som 'arkitektonisk design' i hans bøger. Jeg træder med vilje en masse arkitektstuderende over tæerne lige nu, men det er meget vigtigt der bliver overvejet hvordan vores fremtidige vokabularer skal se ud. Skal man tro forskeren Herbert Simon blev der allerede designet dengang vores forfædre satte en skarp sten på en kæp.
The proper study of mankind is the science of design.
Herbert Simon
Det er ifølge ham og mange andre designforskere en grundlæggende menneskelig evne til at være tilpasningsdygtig i forhold til den kontekst vi befinder os i. I lys af denne tese ser designhistorien pludselig meget anderledes ud. Henry Ford og Thomas Edison ville have været husket som to af de største designere menneskeligheden havde været vidne til. Le Corbusier var en glimrende designtænker og arkitektonisk designer. Min pointe er at designhistorien ikke kan skrives før rammerne for begrebet er defineret.
Men ingen lader til at kunne blive enige om hvad design er:
No generally-accepted definition of “design” exists, and the term has different connotations in different fields
Wikipedia
Det giver anledning til akademisk kludder på uddannelserne, hvor alle undervisere opererer under deres egne pragmatiske kompetencer. Er det håndværk, process eller eksekvering? Fordomme, i tråd med det postulat Carsten Thau luftede i Politiken forrige år er også udsprunget af den manglende definition af faget. Der findes også et samfundsmæssigt perspektiv i at få konkretiseret og afklaret hvad rammerne for design således man opnår en generel forståelse for designerens rolle. Med andre ord er design intet værd før folk ved hvilke evner designeren besidder og hvordan løsninger bliver skabt. I tidsskriftet DesignIssues argumenterer sociologerne David Wang og Ali O. Ilhan for ”a sociological wrapping of design” - og det er lige præcis det vi mangler. Designfagets vidensdomæner skal kortlægges.
Hvad er det så, som gør en designer unik? Hvordan definerer du design, og hvordan ser fremtidens designuddannelse ud? Kan man undervise i keramik, typografi, mode, teoretisk, produkt, interiør, strategi, service og interaktivt design under samme tag? Hvordan kan arkitektfaget lære af designfaget og vice versa?
Ordet er frit.
