Før du kan oprette indhold på siden, skal du være medlem af Dansk Dynamit. Det er gratis og hurtigt at oprette sig.

Alle snakker om det, men ingen ved hvad det er.

Det har været et af de absolut største eksportvarer fra Danmark siden 60'erne, og det er blevet spået til at få Danmark ud af krisen. Det har skabt en ekstrem overfladisk forbrugerkultur, men samtidig bidraget til noget af det mest banebrydende finkultur. Man kunne før røre ved det, men det kan man nødvendigvis ikke længere. Nogle slår ihjel for at få det, og andre får liv på grund af det.

Design.

Danmark har det seneste år været vidne til et skift i bestyrelsen hos Statens Kunstfond, som for fremtiden vil støtte mere design. Design er kommet på den politiske dagsorden hos De Radikale og Kulturministeriet har hovedpine over fusionen, som er lige om hjørnet. Er det ikke snart på tide vi får defineret hvad design egentligt er for en størrelse? Hvordan kan designskolerne overhovedet undervise i design uden at have meldt ud hvad det er?

 

Vi går rundt om grøden, selv her på Dansk Dynamit, hvor vi endnu ikke kan beslutte os for om man burde tagge indlæg med 'design' – fordi alt omtalt på denne side er vel selvsagt design i en eller anden form?

 

Hvorfor er der egentligt sådan en ballade omkring fusionen af Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole. Er arkitektur ikke bare en gren af design? Teoretikeren Horst Rittel omtalte arkitektur som 'arkitektonisk design' i hans bøger. Jeg træder med vilje en masse arkitektstuderende over tæerne lige nu, men det er meget vigtigt der bliver overvejet hvordan vores fremtidige vokabularer skal se ud. Skal man tro forskeren Herbert Simon blev der allerede designet dengang vores forfædre satte en skarp sten på en kæp.

 

The proper study of mankind is the science of design.
Herbert Simon

 

Det er ifølge ham og mange andre designforskere en grundlæggende menneskelig evne til at være tilpasningsdygtig i forhold til den kontekst vi befinder os i. I lys af denne tese ser designhistorien pludselig meget anderledes ud. Henry Ford og Thomas Edison ville have været husket som to af de største designere menneskeligheden havde været vidne til. Le Corbusier var en glimrende designtænker og arkitektonisk designer. Min pointe er at designhistorien ikke kan skrives før rammerne for begrebet er defineret.

 

Men ingen lader til at kunne blive enige om hvad design er:

 

No generally-accepted definition of “design” exists, and the term has different connotations in different fields
Wikipedia

 

Det giver anledning til akademisk kludder på uddannelserne, hvor alle undervisere opererer under deres egne pragmatiske kompetencer. Er det håndværk, process eller eksekvering? Fordomme, i tråd med det postulat Carsten Thau luftede i Politiken forrige år er også udsprunget af den manglende definition af faget. Der findes også et samfundsmæssigt perspektiv i at få konkretiseret og afklaret hvad rammerne for design således man opnår en generel forståelse for designerens rolle. Med andre ord er design intet værd før folk ved hvilke evner designeren besidder og hvordan løsninger bliver skabt. I tidsskriftet DesignIssues argumenterer sociologerne David Wang og Ali O. Ilhan for ”a sociological wrapping of design” - og det er lige præcis det vi mangler. Designfagets vidensdomæner skal kortlægges.

 

Hvad er det så, som gør en designer unik? Hvordan definerer du design, og hvordan ser fremtidens designuddannelse ud? Kan man undervise i keramik, typografi, mode, teoretisk, produkt, interiør, strategi, service og interaktivt design under samme tag? Hvordan kan arkitektfaget lære af designfaget og vice versa?

 

Ordet er frit. 

Battins billede

Kommentarer

Rasmus Michaëliss billede
Rasmus Michaëlis

En problemstilling i forhold til et forsøg på en definition er at begrebet 'design' som ord har vidt forskellig betydning på forskellige sprog - og betydningen ofte er alt for snæver. Interessant læsning i forhold til dette emne er Nigel Cross' "Developments in Design Methodology" fra 1984, som omhandler forskning i designmetode og designteori, men som stadig giver et rigtig godt billede af udviklingen i opfattelsen af begrebet design gennem tiden. Selvom dette er en del år siden, er den stadig meget relevant. Jerker Lundequist, professor ved KTH, Stockholm, har skrevet artiklen "Om designteorins uppkomst" i 1992 som ligeledes citerer Cross og giver et kort og godt overblik over begrebets udvikling og ændringer i arbejdstilgange.

Lynges billede
Lynge

spændende og altid relevant debat.
jeg tror jeg er én af dem der tilhører Herbert Simon's iagttagelser med at alt hvad der er menneske skab er design.
Jeg er derfor også modstander er hvad der er den "danske" Definition hvor man betragter design som en forgrening af arkitektur - ikke fordi jeg ikke kan se hvorfor man kan opfatte det sådan men synes det er med til at begrænse Design ned til et meget snævert felt, hvor design "kun" er stole og tekander.
Hvilket jo som det også bliver nævnt i artikelen overhovedet ikke giver mening.

kasper ledets billede
kasper ledet

Jeg ser på ordet design på samme måde som ordet kunst. De er begge kulturelle konstruktioner. Det er kunst, hvis det står på et galleri eller et kunstmuseum eller er lavet af en kunstner. Tag f.eks. en readymade den er ikke kunst når den bare er et objekt. Den bliver først kunst når en kunstner bestemmer sig for at den er kunst. Kunstnerne har selvfølgelig ikke total frihed til at bestemme hvad der er kunst. Der er forskellige grupper og individer der bestemmer hvad der er kunst. Det kan være gallerierne, museerne, skolerne, kort sagt alle der har magt på området. I sidste ende mener jeg at det er samfundets strukturer, der indirekte styrer det overstående institutioner og bestemmer hvad der er kunst. Kig kunsthistorien igennem og sammenhold den med de økonomiske op og nedture. Det samme gør sig gældende med design. Jeg tror ikke man kan finde en universel til alle tider gældende definition. Samfundet er foranderligt. For tiden er bæredygtighed f.eks. noget mange forbinder med designbegrebet, fordi storme, klimaflygtninge etc. pludselig har gjort folk opmærksomme på det og det kan i sidste ende komme til at koste mange penge hvis vi ikke designer os ud af problemet.

Derfor er der kun mening i at definere en regional og samtidig forklaring på ordet design.

petters billede
petter

At klassificere design som et menneskeskabt objekt/ idé, modsiger sig selv.
Intet kan opstå uden inflydelse. Idéer kommer fra inspiration, og inspirationen må derfor komme fra vores omgivelser. Min konklution må være at "DESIGN" skal klassificeres som idéer opstået fra ydre påvirkning og ikke en medfødt egenskab...tror jeg ;) Hvad design så videre kan bruges til kan jeg kun pege på et citat --> Design: "To have as a goal or purpose; intend."

Lynges billede
Lynge

synes på ingen måde at klassificere design som et menneskeskabt objekt/ idé, modsiger sig selv. tværtimod. jeg mener at en pind er ikke design før et individ stikker den i svovl og kalder den en tændstik. analogien er dårlig men tanken er at det er ikke så vigtig hvordan tanken er opstået men det at det kræver et tænkende individ før der opstår design.

Kigge Hvids billede
Kigge Hvid

Hos INDEX: bruger vi en designdefinition, formuleret af Professor John Heskett:
Design is the human capacity to form and make our enviroment in ways that satify our needs and give meaning to our lives.

Dvs. i INDEX: ser vi design som en menneskelig evne, som vi alle har og bruger hver dag. Det er det samme som, at vi f.eks alle sammen har evnen til at forstå sprog.

Nogle af os uddanner os indenfor området og bliver designere.
Men det, at vi alle har evnen og alle bruger den er det, der gør design så vigtigt for os som individer og samfund.

Bo Pees billede
Bo Pee

Altid relevant at diskutere og tage stilling, men jeg tror personligt ikke at vi nogensinde bliver enige. Det blev faktisk også bragt op som en vigtig problemstilling på DDA's designtopmøde forleden.
Hesketts definition lyder umiddelbart som et godt bud, hvis man skulle prøve at nå til enighed. Den sidste del omkring ' satify our needs and give meaning to our lives' er måske mere en ambition end virkeligheden når ser på meget af det som bliver solgt som 'design produkter' idag.

@Battin er dette ikke lidt noget sludder? "Med andre ord er design intet værd før folk ved hvilke evner designeren besidder og hvordan løsninger bliver skabt."
Designerens værd vil givetvis stige hvis folk kende dennes evner og kompetencer, men at sige at design INTET er værd, hvis dette ikke tilfældet, det kan jeg altså ikke helt forstå :-)

EWs billede
EW

Som udenforstående ift. det danske 'design'-uddannelsesmiljø virker det som om at den definition som debatstarteren efterspørger kan sammenlignes med det der på de mere traditionelle universiteter kaldes for videnskabsteori. Groft sagt, en diskussion eller en klarlægning af hvilken forståelse af verden og hvordan viden om verden (kan) produceres, (ontologi og epistemologi). Disse filosofiske spørgsmål er der naturligvis ingenlunde enighed om, hverken internt eller på tværs af fagligheder. Der foregår derfor, til stadighed, argumentationskampe om videnskabsteoretiske spørgsmål - det tror jeg er godt og vigtigt bl.a. fordi verden, som nævnt ovenfor, er foranderlig. På samme måde tror jeg ikke det er gavnligt at definere begrebet 'design', men må vel være en fordel at få synliggjort hvilke forståelser der arbejdes ud fra og hvordan disse i givet fald kan være konflikterende?

Lundmathisens billede
Lundmathisen

Tror netop det er sådanne definitioner Battin stiller spørgsmålstegn ved...Man forsøger at favne alt, men rammer ingen.

Battins billede
Battin

Hej Bo, jo. Her mente jeg mest noget i retningen af den monetære værdi design har. Hvis omverdenen ikke forstår potentialet og arbejdet bag godt design bliver design ikke værdifuldt i et kapitalistisk øjemed.

Battins billede
Battin

Behøver resultatet skabe merværdi for at det kan kaldes design?

Lundmathisens billede
Lundmathisen

præcis, og i så fald, hvordan defineres "merværdi"? Det bliver spørgsmål på spørgsmål. Definitionen må være mere klar ellers hælder jeg også til, som flere ytrer, at definitionen måske ikke bør være målet, men derimod tiden, løbende nedslag som underbygger den designmæssige organisme, som en dynamisk størrelse indenfor bevægelige rammer. Nu blev det måske kryptisk igen...

Anne-Louise Sommers billede
Anne-Louise Sommer

Spændende diskussion du åbner Battin – og svær diskussion! Det er jo ikke fordi, der ikke er gjort forsøg på at definere det, man allerede længe har benævnt ”et udvidet designbegreb”. Du nævner selv et par gode eksempler på designere og forskere, der har bidraget til diskussionen igennem de sidste to-tre tiår. Herbert Simon er en af dem, og er jo blandt andet kendt for det klassiske statement: “Everyone designs who devises courses of action aimed at changing existing situations into preferred ones.”. Det er meget bredt.
Eller vi kunne citere Victor Papanek, der tilbage i 1985 skrev: ”Alle mennesker er designere. Alt hvad vi gør, næsten hele tiden, er at designe, for design er fundamental for menneskelig aktivitet. Planlægning og idealisering af enhver handling frem mod et ønskeligt, forudsigeligt slutpunkt konstituerer designprocessen. Ethvert forsøg på at adskille design, at gøre det til ’en-ting-i-sig-selv’, arbejder mod det forhold at design er den primære, underliggende matrice i livet. Design er at komponere et episk digt, udføre et vægmaleri, male et mesterværk, skrive en koncert. Men design er også at rengøre og omorganisere en skrivebordsskuffe, at rette en sammenpresset tand op, at bage en æbletærte, at opdrage et barn. Design er den bevidste og intuitive bestræbelse på at påtvinge meningsfuld orden.”

Behovet for at definere hænger sammen med massive forandringer. Forandringer der fører til, at begreber er så meget i bevægelse, så svære at indfange eller så alt inkluderende, at det måske ikke længere giver mening at operere inden for kategorierne. Vi er fjernt fra den tid, hvor designprocessen handlede om formgivning i den mest snævre og bogstavelige betydning af ordet, og hvor design altid var en genstand - og materiel og konkret i sit udtryk.
I dag kan vi vel næsten tale om et paradigmatisk skift, hvor begrebet trues med at sprænges i sin alt favnende karakter, for hvis vi følger de to grand old men Simon og Papanek er det svært at forestille sig en aktiv handling, der ikke kan defineres som design.

Et blandt mange centrale spørgsmål er om det giver mening at operere inden for så generelle termer? For hvis vi kigger på Papanek citatet, så findes der jo underliggende professionsbetegnelser for alle de handlinger, han beskriver - og kalder design. Den der ordner vores tænder kalder vi jo ikke normalt en tanddesigner, men en tandlæge, den der bager en apple pie er en kok, den der opdrager et barn kan være en pædagog, den der komponerer et episk digt er nok snarere en digter/forfatter end en orddesigner … etc. etc. og for det meste er det jo bare almindelige mennesker, der laver mad, opdrager børn eller står for den daglige rengøring. Og jeg vil i hvert fald hævde, at der er forskel på såkaldt almindelige menneskers handlinger – og designeres. Om end der i visse tilfælde kan være sammenfald.

Et andet spørgsmål er: Kan vi bruge åbenheden til noget konstruktivt? Giver det en frihed, at vi ikke bare er låst fast i definitioner, der virker som spændetrøjer og umuliggør udvikling og innovation? Mange fag er professioner og de tilsvarende uddannelser er professionsuddannelser - uddannelser der fører til et specifikt erhverv. Blandt de klassiske i kategorien kan nævnes: læger, sagfører og arkitekter. Det er jo ret interessant, at der er så stor forskel på arkitekter og designere. På uddannelserne, på selvforståelsen (dvs. professionsbevidstheden) og på det professionelle virke. Det er også interessant i lyset af vores forestående fusion.
Personligt er jeg meget tiltrukket af den rummelighed, der er i designbegrebet og i designuddannelsen. At alt ikke ligger i faste rammer, at der ikke er et ufravigeligt curriculum uddannelsen følger, og at man som designer langt fra er sikker på, hvor man havner efter endt uddannelse. Men der er også en bagside, og det er hvis designfeltet bliver for utydeligt, får manglende slagkraft – eller hvis der ikke er en overordnet grad af konsensus om, hvad det er man uddanner i på et designskole.

Müllers billede
Müller

Battin efterspørger i sit indlæg en definition på design. Jeg forstår slet ikke trangen til at finde et endegyldigt svar på spørgsmålet om design. Postulatet i artiklens titel, »Alle snakker om det, men ingen ved hvad det er«, indeholder for mig allerede løsningen. Netop det faktum, at ingen ved hvad det er, medvirker jo til at alle snakker om det. Debat er godt. Debat skaber liv og bevægelse. Og hvis der er et felt som lever i kraft af dets udvikling og bevægelse, så er det vel designfeltet.
Desuden er jeg tilhænger af socialkonstruktivismen, som prædiker at universelle sandheder ikke eksisterer. Al viden og erkendelse er skabt i interaktion mellem mennesker, og er et resultat af den historiske fortid og kultur, som det enkelte individ er en del af. Derfor synes jeg, at et søgen efter en almengyldig definition – en kasse om man vil – er irrelevant og modarbejder kreativitetens natur.

Christian N. Halsteds billede
Christian N. Halsted

Jeg er ærlig talt lidt træt af alle de her semantiske diskurser, men har svært ved at hold mund. Jeg er overordnet mest enig med Kasper Ledets svar, hvori han skriver at det er en kulturel konstruktion som jeg mener vi dermed kan argumentere for at være både flygtig og vel i og for sig rammeløs.
Når vi definerer design begynder vi også at sætte det i en boks. Det skal undgås. Når folk nikker genkendende til Heskett eller Simon er det ikke fordi de har forstået design mere end nogen anden, de har blot en vellidt design filosofi. Design er derfor en masse filosofier som vel egentlig talt - ligsom kunst - er opbygget af en masse tildels udefinerbare kulturelle konstruktioner.
Design har ikke og skal ikke have én betydning. Definition varierer i kontekst, kulturelle miljø, historie, disciplin etc.
Det eneste man kan sige om det design, i mine øjne, som er generelt for ordet og dets betydning er vel at det i sidste ende handler om en relation til 'signs' og som Flusser siger det ender med at være 'a sign of the times, a sign of things to come, a sign of membership'.

Karl Grøndals billede
Karl Grøndal

Design handler om humanisering af artifakter og teknologier. Designeres opgave er at gøre alt det menneskeskabte i vores verden tilgængeligt, brugbart, atttraktivt, meningsfuldt osv.
Så ja, en arkitekt er også en designer. Det der adskiller de forskellige designdiscipliner er deres medier og værktøjer, ikke mål.