
Processing.js 1.0 er klar
Processing.js, der er en javascript version af processing, kan nu downloades. Processing.js giver designere en masse muligheder for let at lave datavisualiseringer, gui eksperimenter og generisk kunst online.
Processing.js rammer en tom plads i designernes værktøjskasse. Indtil for nylig var flash det foretrukkende redskab, hvis man skulle lave visuelle eksperimenter online, men med Apples boykot, ser det pludselig ud som om flash er en gammel teknologi fra den tid hvor folk brugte tastatur og mus. Ud over at Processing.js virker på Ipad, Iphone, Android og er forholdsvis let at komme i gang med, er det open source og derfor en teknologi, der frit kan udvikle sig, på trods af kriser, bobler og andre konjunkturudsving.
Jeg har kun kort nået at lege med det, men er allerede godt i gang. Ikke mindst fordi, det grundlæggende er processing og har en god dokumentation. http://processingjs.org/


