Den 17. May

Dansk Dynamit

Post

Kontorbygning under jorden

POLYFORM arkitekters billede
af
POLYFORM arkitekter
Fotograf Ty Strange

Udfordringen er klassisk. Hvordan etablerer man nytænkende byggeri i en ældgammel bydel med respekt for det gamle? Samarbejdet mellem den danske tegnestue POLYFORM arkitekter og den hollandske tegnestue Karres en Brands Landscape and Urban Planning ledte til et koncept hvor der bygges nedad i stedet for opad. På den måde er det muligt at bygge nye pladskrævende kontorer og mandskabsfaciliteter – selv i hjertet af den tætte københavnske middelalderby. For at få mest muligt dagslys i de nye kontorer er alle husets primære funktioner placeret rundt om et åbent gårdrum. Atriummets bløde former maksimerer lysindtaget i bygningen og er samtidigt med til at definere de unikke og attraktive rumligheder såvel inde som ude. Qua den utraditionelle organisering af funktioner og sammentænkningen med landskabet er det lykkedes at skabe et yderst attraktivt kontor og arbejdsmiljø for omtrent 100 daglige brugere. Bygningen indeholder bade og omklædningsrum, kantine og parkeringspladser. Gårdhaven er tænkt som en forlængelse af arbejdspladserne. Den varierede beplantning skifter farver og teksturer efter årstiderne og det stenlagte område danner ramme om medarbejdernes pauser samt udendørs arbejdspladser. 

Den centrale placering i Københavns bymidte medvirker at Center for Renhold opnår store tids- og ressourcemæssige besparelser som gør projektet rentabelt og bæredygtigt. Ved at sammentænke byggeriet med den frodige legeplads på Hauser Plads og udnytte den forhenværende parkeringskælder under pladsen, bliver der skabt et landskabeligt kontorbyggeri uden vindturbulens, skygge- eller indsigtsgener.

Center for Renhold blev officielt åbnet den 12. oktober 2011 hvor Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal og centerchef Claus Robl bød velkommen.

Feedback