Før du kan oprette indhold på siden, skal du være medlem af Dansk Dynamit. Det er gratis og hurtigt at oprette sig.

Glasværkstedet flytter ikke til Holmen

Det er netop blevet besluttet at glasværkstedet på Danmarks Designskole ikke flytter med når skolen relokaliseres på Holmen til årsskiftet. Beslutningen er taget på baggrund af fusionen med Glas- og Keramikskolen Bornholm i januar 2010. Man vil derfor ikke udbyde samme uddannelse to steder i landet. Hvad synes du? Skal glas og keramik separeres fra designuddannelserne og i stedet være en del af en kunsthåndværker uddannelse?

Battins billede

Kommentarer

hulabulas billede
hulabula

Det er et problem hvis man ikke kan bruge skolens faciliteter til at eksperimentere på tværs af retninger. Produkt design~Porcelæn~Industriel design~Glas.
At isolere glas og keramik som kunsthåndværk er IKKE en velovervejet idé. WTF?

Battins billede
Battin

Det er en interessant debat, som hænger meget sammen med akademiseringen af designfaget i Danmark.

Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg er for eller imod ideen.

Jeg er for at der er et værksted hvor man kan eksperimentere med glas. Uanset hvor belæst man som designer er har materialet også sin egen magt og egenskaber man bør lære at beherske. Overstående billede er fra Live Berg's portfolio. Live studerer produkt design på DKDS og har i den forbindelse haft et kort forløb med glas. Det er der kommet en række spændende projekter ud af.

På den anden side er der et klash mellem akademisk og filosofisk tilgang til design og den håndværksmæssige tilgang. Kunsthåndværk handler efter min mening meget om værkstedsarbejde og arbejder med materialerne. Mere håndværk end koncept. Hvis Designskolen i fremtiden skal finde sig selv, skal den højest sandsynligt vælge håndværk eller akademisk. Måske er det meget smart at have en kunsthåndværker skole i Danmark – som i gamle dage. Så kan man måske få endnu bedre værksteder på netop den skole?

hulabulas billede
hulabula

Det er essentielt, som du også kommer ind på - især for produkt designere- at kende materialernes egenskaber ikke kun på et teoretisk plan.
Det er imidlertid også utrolig vigtigt at inddrage det akademiske i uddannelsen, for en designer skal selfølgelig kunne forstå filosofiske og sociokulturele aspekter af den verden vi lever i. Jeg synes ikke det ene udelukker det andet. Hvis du kigger på andre skoler som ECAL, Eindhoven eller RCA, vil du finde værksteder og forelæsningslokaler under samme tag.
Jeg synes det lyder lidt radikalt at splitte det fulstændigt ad, eller presse studerende til at flytte til Bornholm i et halvt år hvis de vil arbejde med glas...

Lundmathisens billede
Lundmathisen

Jeg har det lige som Battin, lidt ambivalent med denne beslutning.

På den ene side er jeg for beslutningen, da glasværkstedet har krævet en stor del resurser, især økonomisk, i forhold til studerende tilknyttet dertil. Det er vel at mærke resurser som kunne være brugt på nogle af de andre mere brugte værksteder, eller måske endda være brugt på at starte et grafisk værksted, størstedelen af skolens studerende er jo på visuel kommunikation, men har intet dedikeret værksted(!!!???)

Lukningen af Glas er åbenlyst er prioritetsspørgsmål, og som planerne lyder, får visuel kommunikation endelig sin fortjente prioritet, med stort serigrafiværksted m.m. Og der bliver arbejdet på et typografiværksted, hvor vores gamle og hidtil store samling af letterpress, blytyper m.m. kommer tilbage i skolens besiddelse. Det må altså være et prioritetsspørgsmål, da skolen jo på ingen måde er økonomisk ovenvande.

På den anden side finder jeg det meget beklageligt at en designskole må give afkald på et område som Glas, af de samme grunde som Battin beskriver, også fordi det højst sandsynligt er af økonomiske årsager, for selvfølgelig har Glas en berettigelse i dansk design, og det er ærgerligt at mennesker der har interesse herfor SKAL flytte til Bornholm.

Udbydes Glas ikke på Kunstakademiet?

Jeg ser, som Battin, også fordele i en mere klar opdeling såsom en kunsthåndværkerskole og en designskole, så interesseområder som Glas og keramik ikke nødvendigvis skulle forholde sig akademisk til deres produkter, kunne forestille mig at det ofte kan føles en smule søgt, at skulle smide tørre ord efter en æstetisk funderet Keramik/Glas-serie. Da jeg ikke studerer i Keramik/Glas-gaden er førnævnte noget jeg forestiller mig, men er ret sikker på at dette område oftest befinder sig bedst med prædikatet Kunsthåndværk.

Lives billede
Live

Det argument der blir brukt om at det ikke skal være to skoler der det utdanner i glass er et litt for "lettvint" argument. Skolerne utbyder to vidt forskjellige utdannelser:
På Bornholm lærer man håndtverket glass ved å bli dyktig glassblåsere, og på designskolen lærer man å designe i glass, der det hovedsaklig ikke legges vekt på selve håndtverket. Jeg kjenner flere der har gått på glasskole i Sverige for å bli dyktige håndtverkere, for så å komme til designskolen for å lære å formgi og bruke materialet. Når det er sagt, så er der ikke kun "glasselever" der bruger verkstedet. Jeg studerer selv produkt design på Designskolen og føler meg priveligert og heldig for å fått lov til å arbeide og eksperimentert i et så spennende materiale som glass!

Ideene om å skape et form-laboratorium med gips, keramikk og glass ville være et unikt tilbud både for "designerne" og "arkitekterne" ,der man nettopp kunne ta glasset et steg videre fra å hovedsaklig være "et kunsthåndtverk".

Så, et stort JA til glass fra meg.

Lynges billede
Lynge

jeg ved godt at det jeg kommer ind på nu, kommer til at blande en tidligere danskdynamit debat ind.

men det er jo vildt forkert at påstå at fordi man lukker glas værkstedet på DKDS så er det slut med at arbejde med glas og at man derfor SKAL til bornholm for at arbejde med glas

i Holdbæk ligger Nordisk Center for Glas http://www.ncfg.dk/

en skole som vi på Arkitektskolen har brugt når vi har lavet "hands on" arbejde med glas på skolen

jeg er godt med på at det på den måde ikke blive lige så tilgængeligt - hvilket er yderst beklageligt men at påstå at det er et døds stød for glas design er jeg dybt uenig i.

Lundmathisens billede
Lundmathisen

@RM
Sofie Beier kæmper for at vinde vores gamle sortiment tilbage, en tidligere rektor (tror det var Gøsta) havde mistet forstanden og nedlagde værkstedet og forærede det hele væk...

Jeg krydser fingre for at det lykkes.

Krølle-Bølles billede
Krølle-Bølle

For det første er det meningsløst og meget gammeldags at prøve at adskille dagens kunsthåndværk (glas og keramik) fra design, billedkunst og arkitektur.

For det andet, med den designteoretiske undervisning der idag udbydes på Bornholm, giver det ikke nogen mening at tale om et "klash" mellem den akademiske og håndværksmæssige tilgang til design/kunsthåndværk.

Vi har i Danmark en lang tradition for dygtig glaskunst/glasdesign/glasmageri. Den er netop skabt på baggrund af det samspil mellem formgivere og glasmagere på de danske glasværker. Uden det samspil ville navne som Bang, Lütken, Schlüter aldrig være blevet det de var.

Idag skal man som "glaspuster" både være formgiver, glasmager og forretningsmand/kvinde i et.

Det stiller høje krav til den enkelte udøver. Det giver dog også en frihed, der manifesterer sig ved den nedbrydning af grænser mellem forskellige kunstarter, brug af materialer o.s.v.

At koncentrere den tekniske glasundervisning i Nexø, er på mange måder en fantastisk god ting.

Skolen i Nexø råder i forvejen over gode faciliteter, med lukningen af det mildest talt elendige værksted i Kbh., bliver det nu muligt at koncentrere resurserne i et nyt superværksted her på solskinsøen.

Jeg anbefaler alle de glasinteresserede designstuderende i Kbh. til at komme på besøg her på Bornholm. Med fusionen har i alle fået en mulighed for at slå til slag for at i også må bruge faciliteterne i Nexø.

Her på Bornholm er der mulighed for ro, fordybelse og ægte kærlighed.

Mvh. Krølle-Bølle, Nexø.

MTs billede
MT

Ro, fordybelse og kærlighed kommer ikke til at rykke dansk glaskunst. Ambition og ihærdighed er nok mere egnet.

Det er brandærgeligt, at man fjerner designeres, og arkitekters mulighed for kontakt til et materiale de konstant kommer til at omgås i deres virke.