Kan typografi være konceptuelt?

Med udgangspunkt i overstående spørgsmål blev der i fredags afholdt 'Conceptual Type – Type led by ideas' i den Sorte Diamant, København. Et inspirerende fredag i samvær med 500 typografi-interesserede og nogle af de største navne indenfor typografisk og kritisk design. Desværre var det kritiske aspekt fraværende, og man gik derfra uden at få svar på om typografi kan være konceptuelt. Danish Faces - og især Mads Quistgaard's - uudtømmelige trang til at stille spørgsmål til typografi er beundringsværdi og værdifuld for Danmark. Jeg har før overværet et tidligere Danish Faces arrangement med Bruno Maag og Henrik Birkvig hvor jeg pludselig befandt mig midt i dansk typografis 'hårde kerne' - blandt Steen Ejlers, Bo Linnemann, Elias Stenalt Werner og Sofie Beier - for at nævne et par stykker. Danish Faces arrangementerne har indtil nu været typografi for typografer - og derfor var det for mig fascinerende at se flere end de 20 usual suspects til 'Conceptual Type' i fredags. Tænk engang hvor fantastisk det er at det rent faktisk er muligt at samle 500 mennesker til en konference om typografi - i Danmark. Sammenlignet med antal borgere i landet må vi kunne bryste os af at have den højeste index af typografi-interesserede per capita - hvis sådanne nøgletal eksisterede. Det overvældende fremmøde medførte også at konferencen blev flyttet fra Kunstakademiets Arkitektskoles auditorium til Den Sorte Diamant. Et bud på den pludselige interesse kunne selvfølgelig være den ambitiøse liste af talere, der talte nogle af de største navne indenfor typografisk design og kritisk design i dag. Et andet bud kunne være den spændende dagsorden som lagde op til en debat om typografi på metaniveau.

Ingen pathos

Navnene på plakaten var anerkendte og dygtige folk, men niveauet af deres præsentationsteknikker var meget svingende. Bemærkedesværdige var Norm - super typograferne fra Zürich - der på gebrokkent engelsk forsigtigt kæmpede sig igennem en lang PDF præsentation af deres skrift Replica. Ud over at synes at have en smule uenighed på scenen var ordforrådet desværre for lavt til at begive sig ud i for store retoriske refleksioner over deres arbejde. Meget ærgerligt idet deres arbejde indeholdte kritiske aspekter af dagens konceptuelle tema. Eric Spiekermann var som i Helvetica dokumentaren; hurtigtalende, excentrisk, og morsom at høre på. At han valgte at gennemgå hans corporate standard portefølge PDF var desværre en beskræftigelse på hans rygte om ikke værende specielt dybdegående og kritisk i hans præsentationer. Den unge britiske designtrio Europa var sat på som det sidste navn. At invitere Europa til en konference om konceptuel typografi er bemærkelsesværdig idet de ikke beskæftiger sig med typografisk design, men hellere display skrift og typografiske tilpasninger i forbindelse med opgaver. Der var desværre heller ikke mere at snakke om end et skilt til en pølsevogn i sverige, en revival af Johann Steingrubers arkitektoniske alfabet og en displayskrift inspireret af Oscar Reutersvärd's umulige geometri. Europas æstetiske greb har faste rødder i det engelske grafisk designmiljø som især beskæftiger sig med en mere raffineret version af hvad man vil kalde anæstetik eller the new ugly. Desværre var argumenterne ikke på plads om hvorfor Europa bevidst altid løser deres opgaver efter dette æstetiske paradigme, eller måske var det et forkert valg af invitere Europa på talerstolen til netop denne konference? Utroligt nok blev man efter 7 timers intimitet med typografi ikke klogere på om hvorvidt typografi kan være konceptuelt. Der blev ikke holdt decideret Q&A eller opsummering sidst på dagen. Yderligere er det betænkeligt at Rick Poynor blev sat på som første taler. Hvor ville det have været spændende hvis Rick Poynor fik til opgave at runde dagen af med et opsummering og refleksion over dagens mange indtryk.

Men kan typografi så være konceptuelt?

Peter Bil'ak dementerede i hans glimrende oplæg at typografi på nogen måde kunne være konceptuelt - et postulat han udvidede til også at dække musik, film, arkitektur og musik - dog lige med undtagelse af John Cage. Peter Bil'ak var måske den eneste taler, der direkte forholdte sig til dagens emne, og forsøgte at give sit subjektive syn på sagen. Debatten er spændende, og jeg synes den er relevant at få diskuteret videre på Dansk Dynamit. Typografi er en speciel størrelse. Det er et meget defineret framework af sofistikeret former og rytmer mennesket har arbejdet på i tusinder af år. Det er et system næsten alle mennesker lærer at afkode og tolke. Kan man så være konceptuel omkring typografi og derved sætte ideen før systemet? Norm var inde og røre ved problemet i deres forelæsning. De fremhævede problemstillingen igennem Otl Aicher's ikonografiske arbejde på identiteten til OL i München 1972. Ideen var at skabe et system, hvor i alle grafiske elementer skulle opstå. En filosofi, der står meget godt i tråd med konferencens inspiration - Sol LeWitts manifestation om konceptuel kunst:

'In conceptual art the idea or concept is the most important aspect of the work. When an artist uses a conceptual form of art, it means that all the planning and decisions are made beforehand and the execution is a perfunctory affair. The idea becomes a machine that makes art.'  Sol LeWitt. 'Paragraph on Conceptual art', Artforum, 1967.

Men hvad sker der når systemet (eller maskinen) ikke fungerer efter intentionen? Norm havde igennem analyser af Otl Aicher's grid kunne konkludere at man i flere tilfælde måtte bryde griddet for at lave de grafiske elementer genkendelige. Der blev brugt et meget morsomt eksempel hvor Norm havde tegnet Otl Aicher's ikon for en fodboldspiller præcis på det oprindelige grid - hvilket resulteret i et ikon af en fodboldspiller med orangutang proportioner. Det er et ret interessant og relevant eksempel – for både typografi og ikonografi opererer efter et reduktionistisk ideal hvor alt unødigt forværrer kommunikationen og derved funktionen. Hvad er typografi man ikke kan afkode og læse? Hvad er et hus man ikke kan befinde sig i? Det kan hurtig blive en langhåret og unødvendig debat. Problemet kan ligge i spørgsmålet 'Kan typografi være konceptuelt' som lægger op til en boolsk besvarelse; ja eller nej. Hvordan ville hele debatten have været hvis man istedet spurgte sig selv - 'Hvordan ser konceptuel typografi ud?'. Et andet problem er hvad der sker med typografi som er så konceptuelt at det er umuligt at afkode, fordi ideen overskriver systemet.

"Writing is not a series of strokes, but space, divided into characteristic shapes by strokes" Gerrit Noordzij

I min optik vil man ikke kunne kalde dette typografi, da det ville være semantisk forkert. Der sker nemlig et taksonomisk skift i det øjeblik en skrift er ulæselig. De karakteristiske former er ikke længere genkendelige og er derfor nu bare ordinære former. Den samlede komposition er ikke længere en rytme, men en række former. Hvordan vil man taksonomisk placere en komposition af former i vores design vokabular? Mit bedste bud er under 'illustration' eller 'grafisk design'. Foto: Daniel Wiklund