Portræt af Selma Lamai

Dansk Dynamit har mødt den 27-årige designstuderende Selma Lamai til en snak om at favne bredt som designer, forkærligheden for det analoge og glæden ved at luge.

Selma Lamai er stille.

Hendes øjne glider gennem kolonihavens landskab på Amager, der fungerer som hendes værksted. Det er, som om hun leder efter noget i træernes kroner, der kan skaffe hende svaret på det spørgsmål, hun lige er blevet stillet.
”Er du ikke usædvanligt langt af en designstuderende at være?”

Selma Lamai er endnu ikke færdiguddannet fra Danmarks Designskoles linje for visuel kommunikation, men har et imponerende katalog af arbejde på sin hjemmeside. Hun har designet tøj og tasker, som hun netop har været i Kina for at forsøge at få sat i produktion via sit eget firma, hun har lavet film for Tal R, omsat sin fars fotografier til  beklædning, lavet illustrationer til bl.a. Holly Golightly og lavet grafisk tilrettelæggelse af moderen Hanne Holms seneste to kogebøger ’Karry’ og ’Mellemøstlige køkkener på Nørrebro’.

Er du nogensinde bange for at komme til at favne for bredt rent fagligt?
”Generelt kan jeg sige at tværfagligheden er vigtig for mig, fordi den har betydning for hvor vidt mit koncept kan spænde. Jeg har haft lyst til at tilegne mig egenskaber inden for forskellige fagområder, fordi det giver mig mulighed for at skabe mange-facetterede visuelle universer.Jeg kan godt se, hvad du mener, at det kan være farligt med bredden, men jeg tror, at hvis man tidligt i et projekt får defineret en retning, og idéen er stærk og simpel, så synes jeg, det er meget oplagt at brede det ud til forskellige teknikker og til forskellige medier. En idé kan godt blive for bred i sig selv, synes jeg, så det er meget i begyndelsen af et projekt, at det er vigtigt at holde en rød tråd. Så kan man senere med fordel brede det ud.”

Selma Lamais mor er kogebogsforfatter og hendes far er fotograf. Begge dele har naturligvis præget hende, og fordi hun elsker at lave mad, har hun også være kok et halvt år hos Kontrapunkt. Hun kombinerer indirekte passionen for kogekunst med tilværelsen som designstuderende ved at arbejde fra et lille grønt paradis på Amager. Kolonihaven huser både artiskok, kartofler, majs, ærter, krydderurter, radiser, gulerødder, pastinak og sågar en mistbænk med squash, to typer tomater og fire slags chili.
”Jeg synes jo, det er rigtig fedt at være herude i stedet for at sidde i et eller andet kontorlandskab. At kunne gå ud i haven, hvis man lige skal have et break”, fortæller Selma Lamai, mens hun bevæger sig omkring i haven. Kort forinden har hun fortalt, at hun elsker at luge.

I dette kombinerede grøntsagsmekka og designværksted arbejder Selma Lamai med sine projekter. Hun foretrækker at arbejde eksperimenterende og analogt. Derfor har hun blandt andet sin egen bogpresse, som hun har slæbt med hjem fra Wien, og en knapmaskine der kan beklæde knapperne til Selma Lamais kollektioner med hendes eget stof. Så de passer helt perfekt.

Hvad tilfører graden af gennemførthed et designprojekt?
”Altså mit ønske er jo at skabe en helhed, så man ikke skal bruge sin egen forestillingsevne alt for meget, når man betragter det, jeg har lavet. Jeg prøver at afdække så mange vinkler eller så mange tilgange til et opstillet problemfelt som muligt, så jeg ikke overlader alt for meget til det tilfældige. Det er jo også på én eller anden måde et ønske om at styre, hvordan folk oplever det, jeg laver. Det er jo nærmest en form for scenografi, man skaber omkring sin idé. Man iscenesætter det på den måde, man ønsker det skal opleves."

Men kærligheden til det gennemførte og analoge betyder, at Selma Lamai tit er nødt til at lave alt selv. Hun har det med at forelske sig i gammeldags processer, det ikke kan lade sig gøre at få udført herhjemme. Mange af de specialbutikker, hun har brug for findes simpelthen ikke i Danmark, derfor var det lidt som at komme i himlen, da hun var på udveksling i Wien.
”Det var fantastisk at bo og arbejde i Wien, fordi byen er så veludstyret med specialbutikker til indkøb af materialer, fx skind, bogbinderudstyr, papirvarer, knapper, tekstil mm.”, fortæller Selma Lamai og tilføjer, at byen har en mere velbevaret tradition for taktilt design og kunsthåndværk.

Og selvom det kan være omstændigt at fremstille ting selv, giver det også frihed, uafhængighed og inspiration. Det er nemlig ofte arbejdet med det taktile, der inspirerer Selma Lamai.
”Det  er i processen og de forskellige eksperimenter, at der opstår nye idéer i mit hoved. Jeg får aldrig en idé, når jeg sidder med en tomt Illustrator-dokument. Det er, når jeg blander farver eller laver forsøg, at der opstår noget nyt. Min have her er også helt vildt inspirerende. At se ting gro!”

Og det giver da også god mening, at den unge design-spire holder til i et kolonihavehus. Her kan hendes idéer vokse om kap med planterne udenfor, og man forstår godt, at det er et inspirerende sted at opholde sig. Selma Lamai finder dog også inspiration på Danmarks Designskole, som netop er blevet lagt sammen med Kunstakademiets Arkitektskole. Miljøet på Holmen med Statens Teaterskole, Skolen for Moderne Dans, Den Danske Filmskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole (nu Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering) er selvsagt meget levende.

Du kan faktisk så mange ting, at man skulle tro, du havde taget et semester på hver af Holmens mange skoler. Du mangler bare noget med musik, dans og skuespil.
”Det kommer ikke til at ske”, griner Selma Lamai.

Selma Lamai bliver færdiguddannet til februar, og vi på Dansk Dynamit glæder os til at se, hvad hun så finder på af nye, spændende og bredtfavnende designsager.