Før du kan oprette indhold på siden, skal du være medlem af Dansk Dynamit. Det er gratis og hurtigt at oprette sig.

LYNtalk: Frank Höhne og Luis Urculo

Kom og oplev Frank Höhne og Luis Urculo når Dansk Arkitektur Center i samarbejde med LYNfabrikken inviterer til den første LYNtalk 2012.

LYNtalks er foredrag, hvor du kan opleve kreative og innovative mennesker dele ud af deres erfaringer, ideer og ambitioner.

Frank Höhne er illustrator og grafiker, og bor og arbejder i Berlin. Han blev født i Østberlin, men i 1985 lykkedes det hans famile at flygte til Vestberlin, hvor han, efter en afstikker til en uddannelse i Kommunikation og Design i Essen, gik på Weissensee School of Art.

I sine studier var han dog altid mest tiltrukket af illustration, og har derfor, ifølge ham selv, egentlig ingen evner indenfor grafisk design. Hans charmerende rodede illustrationer har blandt andet prydet siderne af German Vice, Fluter og Neon Magazine.

Luis Urculo er født i Madrid, og har studeret arkitektur og design både der og i Chicago før han grundlagde sit eget studio i 2006. Urculo skaber små arkitektoniske værker i udefinerbare og meget åbne formater, og forklarer sin unikke tilgang til sit arbejde med, at han ikke længere ved, hvad arkitektur er, eller hvad en arkitekt bør lave.

Han er primært interesseret i alt det, der bevæger sig i periferien af arkitektur såsom processer, udviklinger og tilgange, der kan manipuleres, samples og oversættes til andre skalaer og udtryk. Resultatet er nye scener, oplevelser og forventninger, som bryder vante tankemønstre.

Arrangementet vil foregå på engelsk.

Dato og tid: Torsdag den 7. december 2012 kl. 20.00

Sted: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27 B, 1401 København K

Arrangør: LYNfabrikken og Dansk Arkitektur Center

Pris: 100 kr.

Dansk Arkitektur Centers billede