
Nyt kontorfællesskab - FRB - 2 ledige pladser tilbage
Få kontorplads i et totalt nyrenoveret baghus, centralt på Frederiksberg. Stilen bliver moderne og minimalistisk, lokalerne er lyse og indbydende, prisen er attraktiv, og dine nye kolleger er spændende og engagerede.
Som lejer får du en fuld kontorplads med hæve-/sænkebord, hylde- og opbevaringsplads, adgang til spritnyt køkken, lækkert stort mødelokale og gårdmiljø. Internet, rengøring, kaffe, thé og andet guf, som får hverdagen til at rulle, er selvfølgelig med i prisen. Du skal bare tage en stol med, så er du kørende. Og du får det hele for 2.950 kr. pr. mdr. ekskl. moms. Der er plads til 7 personer, og jeg har lige nu 3 ledige pladser tilbage.
Vi flytter ind 1. november og de fem første stole besat af: Casper Strunge (ogfilm.dk), Henrik Kloch (gizmofilm.dk), Søren Schultz Hansen (Årgang2012), Peter Svare (petersvare.dk) og Heidi Friis (friisko.dk). Og vi glæder os til at se, hvem der skal sidde på de sidste to pladser.
I stueetagen bliver der handlet bolig accessories, på 1. sal bor en madkunstner, og det nye kontorfællesskab ligger på 2. sal. Her er malingen ved at tørre, og håndværkerne er ved at sætte det nye køkken op og fixe de sidste finesser. Derfor er der ingen indendørs billeder endnu. Men kontakt mig endelig, så fortæller jeg gerne om planer og detaljer.
Du kan fange mig på 22634455 eller heidi@friisko.dk – og du har også mulighed for at komme forbi til en kigger.