Henning Larsen Architects har i samarbejde med hollandske Van den Berg Groep vundet en international konkurrence om en 16.000 m2 stor teaterbygning, der også rummer indgangen til den zoologiske have i Emmen i Holland. I konkurrencen deltog også de kendte hollandske tegnestuer MVRDV og Mecanoo.