BibZoom, hvad gik galt?

Medierne har her til morgen været hurtigt ude og udnævne BibZoom til den nye "Spotify killer". Hatten af for at Danmark er de første i verden til at lancere en digitale public service musiktjeneste, men hvorfor gør man det så ikke ordenligt fra start?

Efter at have fået stavet mig frem til det hippe navn BibZoom møder jeg et website, som ser ud til det aldrig blev helt færdigt. Kampagnebilledet er et kæmpe øre med hår og en apple-anno-2003-aqua-knap hvor man i en lightbox bliver bedt om at hente Microsoft Silverlight for at kunne downloade BibZoom. Mange tak, men jeg troede Microsoft Flash forlængst var glemt? Hvem bruger egentligt Silverlight i dag, og hvad kan det bruges til?

Jeg får kæmpet mig igennem Microsofts klassiske "install wizard" på MacOS, og får endeligt åbnet BibZoom applikationen, som ligner noget, der er designet i Microsoft Frontpage. Den pixelerede typografiske anti-aliasing kaster straks minderne tilbage til 1998 og skærmkvaliteten af min gamle Gameboy Color. Et herligt minde, men ikke helt hvad jeg forventede. For at kunne bruge programmet skal jeg selvfølgelig have et lånerkort fra mit lokale bibliotek. Man kan heldigvis bruge sit CPR nr og jeg har held med at memorere min pinkode. Grunden til mit lånerkort er påkrævet er fordi BibZoom er ejet af de danske biblioteker, og selvfølgelig "låner man musikken". Jeg låner et album, venter 6 minutter og lytter til et par sange i noget, som kunne ligne en hybrid mellem Microsoft Mediaplayer og Microsoft Paint. Det lyder fint, og jeg nyder musikken mens jeg afslappet klikker mig igennem bannere fra Q8, Lego og Frosties samtidig med jeg leger med en drop-down menu som forsvinder når man forsøger at pege på et menu-punkt.

BibZoom er et ambitiøst projekt, og der er kastet mange penge i det. Heldigvis lader det til, at man har brugt nogen af pengene på design ved at hyre Designit. De har så vidt Google kan fortælle mig stået for designet af interfacet og den visuelle identitet. Bøger er lig med viden og viden er ofte dyremetaforisk fremstillet i form af.... you got it! En ugle, som hører musik – intet mindre end genialt (...) For at holde stilen i tråd med Microsoft Frontpage er uglen selvfølgelig fremstillet i et formsprog man kender fra clipart. Typografien har også fået et twist i form af en unødvendig oo ligatur og fjernelsen af prikken over i'et. Hvis man som grafisk designer løber tør for ideer er det altid en udvej at begynde at nedbryde den eksisterende typografi i form af at lave mystiske ligaturer, fjerne elementer af bogstaver eller - min favorit - fjerne udfyldningerne i o'erne.

Min oplevelse af BibZoom kan selvfølgelig være præget af mandags-depression eller det dårlige vejr så derfor vil jeg gerne høre om andre deler min opfattelse af den danske "Spotify killer"?

Kig også forbi Twitter, hvor tagget #BibZoom er rødglødende.
http://twitter.com/#!/search/Bibzoom?q=Bibzoom