Før du kan oprette indhold på siden, skal du være medlem af Dansk Dynamit. Det er gratis og hurtigt at oprette sig.

På Stedet: Partnerskabet - Superkilen, DSB arealet og Nørrebrohallen

Partnerskabet på Nørrebro har eksisteret siden 2004, hvor Københavns Kommune og Realdania indgik en aftale om at give Mimersgadekvarteret et løft. Tre projekter blev udpeget til at være løftestænger for udviklingen i kvarteret: Superkilen, DSB arealet og Nørrebrohallen. Bedre muligheder for fysisk udfoldelse, flere attraktive udearealer, fokus på borgerinddragelse og ikke mindst at styrke den kulturelle mangfoldighed har været overskrifterne.
Nørrebrohallen er det første helt færdige projekt. DSB arealet er ved at blive anlagt og Superkilen mangler lige den sidste finish inden indvielsen til sommer.

Tag med på Nørrebro og mød repræsentanter fra partnerskabet.
Vi mødes ved donuts’n /Tagensvej. Her fra går turen gennem Superkilen, over til DSB arealet for at slutte af i Nørrebrohallen, hvor Ayhan Can, chef for Nørrebrohallen og 2200 Kultur, tager imod.

Dato og tid:
Den 26. april, 2012 kl. 17:00 - 19:00

Mødested:
Donuts’en ved Tagensvej, Tagensvej, København N

Pris:
75 kr.

Tilmelding via dette link
http://tilmelding.dac.dk/pa-stedet-partnerskabet-superkilen-dsb-arealet-...

Arrangør:
Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Centers billede