Før du kan oprette indhold på siden, skal du være medlem af Dansk Dynamit. Det er gratis og hurtigt at oprette sig.

Seneste kommentarer

Visuel identitet - Telia

Telia skifter identitet for 200 millioner kroner.

Telia har spenderet over 200 millioner kroner på at implementere deres nye visuelle identitet i 18 selskaber.

Det drejer sig om mere end 300 Telia-butikker, over 1000 forskellige skilte og mere end 500 digitale platforme, der er blevet resdesignet. Kvantitativt er det et imponerende stykke arbejde, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det nye logo og webdesignet. 

Logoet er blot endnu et moderne-dynamisk-ikon-med-en-rædsom-gradient-og-bevel/Emboss-der-skal-symbolisere-moderne-dynamiske-værdier-logo.

Hvor er håndværket?

Hvorfor Helvetica Rounded i en amputeret udgave? 

Hvorfor et webdesign der udstråler lavpris-selskab-startup?

 

Jeg forstår ikke meningen med den nye identitet kontra den gamle, hvad siger i?

mikkeljorgensens billede

Kommentarer

mikkeljorgensens billede
mikkeljorgensen

Jeg har ledt forgæves idag efter bagmændene - men det lader ikke til at de vil kendes ved det... endnu.

Kasper Pyndts billede
Kasper Pyndt

Det er trættende, at man altid skal være så negativ, når store firmaer får nye identiteter - men de er bare ofte ret dårlige :( det minder mig om, da Arla fik ny identitet - hva' sker der med gradienterne for tiden?!

Battins billede
Battin

Det første jeg tænkte var en sten. Lidt ligesom StepStone:
http://www.mitarbeiter-blog.de/wp-content/logo_stepstone_72dpi_400px.jpg

Jeg synes bare det er utroligt at man har den her trang til konstant at redefinere sig selv. Både farve, mærke og typografi er blevet ændret her. Jeg så slet ingen problemer i deres forrige logotype. Det kan selvfølgelig virke utroligt nørdet at bekymre sig sådan over hvordan et virksomhedslogo ser ud, og hvis Telia har lyst til at bruge 200 millioner på at finde sig selv igen grafisk er de meget velkomne til det. Jeg vil i så fald bare ikke mene det er den investering værd. Så hellere gå ind og bruge pengene på at redefinere virksomhedens strategi og produkt helt.

Søren Severins billede
Søren Severin

Den nye identitet er uoriginal, intetsigende og generisk. Men det er som man kunne forvente for en virksomhed af denne størrelse, hvor man nok passer meget på ikke at skræmme nogen væk, med et alt for nytænkende design. Det eneste der overrasker positivt, er farvevalget. Ikke fordi farven er specielt smuk i sig selv, men fordi lilla er et relativt utraditionelt valg for en corporate identitet idag. Og begrundelsen med, at den er valgt fordi der ikke er andre spillere på markedet der bruger den, er fuldt ud gyldig.

PS. Det første jeg tænkte om symbolet, var en tornado.

Carsten Henriksens billede
Carsten Henriksen

Spændende at se hvordan identiteten bliver rullet ud i den kommende tid. Pt virker grundelementerne uinteressante, og det kan vel sagtens blive et problem, hvis ens kunder "keder sig" i brandets selskab... lugter af endnu en "big corporation who re-brands by looking inwards"

Nikolaj Kjær-Rasmussens billede
Nikolaj Kjær-Ra...

Umiddelbart fremstår logoet, for mig, også ret intetsigende og ligegyldigt. Dog synes jeg også vi bør tænke på at Sonera-koncernen, trods alt, skulle rebrandes internationalt og at man derfor konsekvent er bundet til en sober branding og derfor ikke skal udfordre for meget. Med andre ord, TeliaSonera skulle brandes på tværs af forskellige kulturer og normer - Man kunne, i min optik, ikke gøre andet end at skabe et universelt brand - et brand som fremstår intetsigende, men som, kommercielt, på verdensplan vil fungere. Bare rolig, Telia overkommer krisen. Strategien er også god... de skal dog også have lidt ris. For mig har de skyndt sig for meget med at få det her koncept ud og jeg synes ærligt talt ikke at materialet er omkostningerne værd (skilte, butikker m.m). Ideen har været fin, men hold kæft, de mangler godt nok noget at følge op på det hele med.

Ps. gradienter og bevel er ikke nødvendigvis en dårlig ting ;)..

Madsters billede
Madster

Jeg er helt enig i, at logoet er temmelig kedeligt og uinspirende, og som flere af jer andre tænkte jeg også Stepstone da jeg så det.
Men, det er så hvad det er, der er tale om et stort, globalt brand, så i min optik kan det være okay, omend kedeligt, at hælde til noget konservativt.

Der hvor jeg til gengæld synes at kæden er hoppet helt af er i forhold til det samlede look og den samlede oplevelse på deres website. Det synes jeg ikke signalerer kvalitet og troværdighed i høj nok grad til at vise, at Telia trods alt forsøger at være en slags premium udbyder i forhold til de rent prisfokuserede selskaber som Onfone, Bibob m.fl.

Så medmindre de også skifter strategi til at fokusere mere hardcore på pris, så synes jeg det er et stort skridt tilbage.

Søren Severins billede
Søren Severin

Enig: "Telia har mistet det frække glimt i øjet, der lå i magentaen, men hvad de har mistet her, har de til gengæld vekslet til en ny form for troværdighed."