Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Digital designer (visuel, UX, UI…)

Granyon.com

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vi søger en skide sød, nede på jorden og knalddygtig digital designer til design af websites, webapps og andre løsninger til en skærm.

*Om dig!*
Du er uddannet fra en af de store designskoler (DJMX, Designskolen, Haderslev, Hyper eller en anden udenfor kongeriget).

Du skal have lyst til at arbejde hele vejen fra koncept til færdig prototype, kreativt og funktionelt. Du bruger uden tøven en linie kode her og der, og har gerne erfaring med No-Code værktøjer som Webflow eller Zapier.

Om du er frisk fra skole eller har mange års erfaring spiller ikke den store rolle. Så længe du ikke har stjernenykker og bare gerne vil lave sjove projekter med holdet.

*Vi lægger vægt på*
Din person: at vi begge føler vi vil være et godt match og derfor kunne tilbringe en masse tid sammen. Du skal kunne slappe af, være dig selv og føle dig hjemme. Vær klar på at lære mere og på at lære fra dig.

*Vi er*
Et bureau, hvor du hurtigt får fingrene ned i alt hvad vi laver. Vi er små og lynhurtige og du vil komme helt tæt på, og arbejde med opgaverne fra start til slut.

Vi arbejder altid strategisk og konceptuelt med vores løsninger. Vi bruger det bedste værktøj til opgaven, fra blyant og Sketch til Webflow og kode. Vi har strateger, identitetsdesignere, content-eksperter og designere i huset.

Vi er helt nede på jorden og sidder på et fint lille kontor (som vi *lover* snart at få indrettet færdigt) på Frederiksbergs bedste vej lige ved søerne. Her er frihed, men også muligheder der er lige til at gribe.

Vores kunder tæller Velux A/S, CPH PIX og DOX, Danmarks Film Akademi, Dansk Flygtningehjælp, Dyrenes Beskyttelse, Solar, COOP, Milford og et par gode sjove kunder i USA. De er så mega seje alle sammen.

Og det er du også, så lad os høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Kontakt

Få din helt egen @ granyon.com adresse ved at sende en mail til Jesper på jf@granyon.com og fortæl hvorfor vi skal vælge dig. Og du spørger bare løs på samme mail eller 53626560, hvis du vil vide mere før du søger.