Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Grafisk praktikant

Primetime

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Primetimes kreative hold har vokseværk, og vi leder derfor efter 2 grafiske praktikanter, der kan starte asap.

Vi tager imod færdiguddannende, der vil ud og prøve kræfter med bureaulivet gennem en A-kasse, samt studenter, der skal i praktik som en del af skoleforløbet. Vi giver SU-tilskud til studenter.

Om dig
Vi leder både efter den digitale indfødte med god forståelse for designprocesser, men også den kreative designer, der har en holdning til spatiering, og som ikke er bleg for at give sin mening til kende.

Uanset hvilken rolle, du befinder dig bedst i, er det vigtigt, at du kan bidrage til et produktionsteam med høj fart og niveau, du arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og er nysgerrig, stædig og stolt af dit fag. Du føler dig hjemme i Photoshop, Illustrator og Indesign. Og hvis du har kendskab til HTML, CSS, Sketch, GWD, GSAP, Webflow eller Hype Pro, er det kun et plus.

Din hverdag i Primetime
Du kommer til at indgå i et team med AD’ere, projektledere, kreative og rådgivere på alle niveauer, men vi sætter en ære i, at du kommer rundt i hele huset, og kommer til at arbejde med en række forskellige kunder og kampagner.

Din arbejdsdag i Primetime kommer primært til at bestå af at udvikle indhold til digitale platforme og sociale medier, men også i at idegenerere og udvikle kommunikationsplatforme.

Om Primetime
Vi er et dansk kommunikations- og reklamebureau, der er drevet af at ændre samtaler. Om virksomheder, brands og mennesker i samfundet, der omgiver os. Vi er en del af Edelman-netværket, som er verdens største netværk af kommunikationsbureauer. Vi har mange forskelligartede kunder, som tæller alt fra nogle af Danmarks mest anerkendte virksomheder, offentlige organisationer og NGO’er.

Primetime arbejder strategisk med kommunikation og rådgiver i kommunikationsspørgsmål af enhver art. Fra kreative koncepter og kampagner til public affairs-opgaver. Fra events til analyser og dataindsamling. Fra digitale strategier og løsninger til corporate branding og PR.

Vores cirka 40 medarbejdere har mange forskellige kompetencer og tæller bl.a. politiske, journalistiske, kommunikationsfaglige, kreative og andre faglige baggrunde. Vi håber, at du har lyst til at være en del af vores hold.

Kontakt: cko@primetime.dk

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send ansøgning, portefolio og CV til cko@primetime.dk