Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Senior Kommunikationsstrateg

Kontrapunkt

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Hos Kontrapunkt hjælper vi vores kunder med at omsætte deres brand til oplevelser. Gennem ord, lyd, billeder og interaktion skaber vi fængende historiefortællinger, der sikrer sammenhold og forandring. Vi ser kommunikation som et centralt værktøj i transformationsprocesser og undersøger konstant dets potentiale. Som Senior Kommunikationsstrateg skal du hjælpe os med at lede udviklingen af kommunikationsfaget og demonstrere det for vores kunder.

Som kommunikatør har du ordet i din magt. Både når du præsenterer et oplæg, eller når du folder en brandstrategi ud på alt fra websites, apps og plakater til årsrapporter, bestyrelsespræsentationer og pitces. Du er ligeså hjemmevant på engelsk som på dansk og har altid din argumentation i orden.

Uanset om det er en ung start up eller en hæderkronet virksomhed, tror du på, at ethvert brand skal tænkes holistisk fra starten på alt fra visuel til verbal og interaktionsidentitet til produkter, adfærd og services. Og når det kommer til valg af kontaktpunkter, er du græsk-katolsk. Dit udgangspunkt er aldrig platform, men kontekst og målgruppe, og du formår at tale, så dit publikum kan mærke det, uanset om det er kundens medarbejdere, politiske stakeholders, borgere eller kommende investorer.

Du har formentlig 5+ års erfaring med dig fra bureausiden eller kundesiden, hvor du har arbejdet indgående med kommunikation, branding og strategi.

Dit nye arbejde

I tæt samarbejde med vores kreative teams omsætter du brandstrategier til konceptuel slagkraft og holistiske brandoplevelser, der bygger og flytter brands. Vi forestiller os, at din værktøjskasse ser nogenlunde sådan her ud:

- Tekstforfatning og kreativ copy
- Alsidigt metodeapparat til research og analyse af brugere, kunder og konkurrenter
- Erfaring med stakeholder interviews og præsentation for kunder, både på dansk og engelsk
- Workshopforberedelse og -afholdelse
- Indsigt og analyse omsat til inspirerende præsentationer
- Udvikling af brandplatforme og kreative koncepter både på corporate og produktniveau
- Kommunikationsstrategi, kernefortælling og -budskaber, tone of voice

Vi tilbyder

- En ledende rolle i udviklingen af kommunikation i fremtidens førende brandoplevelser
- Mulighed for at arbejde med nogle af de mest interessante globale brands i verden
- At lytte til gode ideer og give plads til at handle på de allerbedste
- En tempofyldt og afvekslende hverdag med mere end 50 kreative idealister, der med begejstring diskuterer alt fra kurven på et g til aktiekursen på Novo Nordisk og kunstig intelligens

Start?

1. marts eller før hvis det er muligt.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send din jobansøgning til job@kontrapunkt.com hurtigst muligt og skriv, hvor du har set eller hørt om jobopslaget. Ansøgninger bliver bedøtmt, som de kommer ind, og vi starter med at afholde samtaler i januar.

Om Kontrapunkt

Kontrapunkt er blandt Skandinaviens førende brand- og designbureauer. I mere end 30 år har vi rådgivet internationale kunder som Ørsted, Carlsberg, Noma, Nissan, Asics Tiger, Novo Nordisk, Glyptoteket, KPMG, Experimentarium, Arken, Coca Cola, Den Blå Planet og IKEA. I dag er vi over 50 kreative idealister, der arbejder med design og strategi på vores kontorer i København og Tokyo.