Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Projektleder

Ferdio

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

VI ER
et mindre grafisk bureau i København, som er specialiseret i at omsætte kompleks information og data til simple, stærke og visuelle historier. Nogle kalder det infografik, andre visuel storytelling, men vigtigst af alt brænder vi for at blive de bedste til at formidle indhold visuelt. Selvom vi er specialiseret, arbejder vi med mange typer af projekter og kunder, som tæller alt fra SoMe indhold, animationer, publikationer til digitale løsninger.

VI TILBYDER
at blive en del af et kreativt, sjovt og ambitiøst bureau, som i dag tæller 8 kloge hoveder. Selvom vi snart runder 5 år, føler vi stadig at rejsen kun lige er begyndt, og du får derfor muligheden for at sætte dit præg på projekterne og kulturen. Du kommer til at arbejde sammen med landets bedste grafiske designere (ifølge os!) samt nogle af Danmarks største (og bedste!) virksomheder, hvor der ikke findes to ens projekter.

VI SØGER
en ny kollega, der er så systematisk og grundig i sit arbejde, at alle på bureauet altid ved præcist, hvornår og hvem der skal lave hvad. Vi har sindsygt travlt, og vi har derfor brug for et nyt familiemedlem til at sikre, at samme høje kvalitet og stigende antal projekter følges ad. Vi søger en person, som stortrives med en omskiftelig hverdag i højt tempo og kan jonglere mange projekter på én gang.

DU ER
først og fremmest et energibundt af en projektleder, som brænder for at lede grafiske projekter fra tilbudsfasen til eksekvering. Du interesserer dig for visuel kommunikation og formidling, og hvordan design kan medvirke til at fortælle en historie. Din uddannelse er ikke halvt så vigtig, som dine personlige egenskaber og evne til navigere projekter sikkert i land. Du er måske nyuddannet eller har været et par år på bureau eller produktionsselskab. Du er flittig og god til at håndtere en travl hverdag med ro og humor. Du er lærenem og god til at læse mennesker, hvadenten det drejer sig om kunder eller kollegaer. Endeligt er det vigtigt, at du både mestrer mundligt og skriftligt dansk og engelsk.

DINE OPGAVER
inkluderer først og fremmst at være projektleder for en gruppe dygtige designere, hvor du får ansvaret for allokering af ressourcer, tidsplaner, budgetter samt styring af projektforløb. Sammen med designerne sikrer du, at kunderne får gennemtænkte og professionelle løsninger, hvor et team af dedikerede grafiske designere får rammerne til at kunne yde deres bedste. Uden at være udtømmende vil dine kerneopgaver inkludere:

Projektledelse i tæt samarbejde med både ledelse og projektteam.

Salg og tilbud og ansvar for kunderpleje, som tæller alt fra tilbudsskrivning, forhandlinger til møder.

Rådgivning kan i vores optik ikke adskilles fra projektledelse, og du vil facilitere og lede alle faser med en kreativ og designdrevet tilgang.

Administrative ad hoc opgaver herunder fakturering, interne systemer, arrangementer og interne projekter.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Du kommer til at arbejde på vores dejlige kontor på Vesterbro, København. Stillingen er på fuld tid og på ubegrænset tid. Løn efter kvalifikationer. Ansøgninger vil blive behandlet løbende med forhåbentlig start hurtigst muligt.

Send din ansøgning og motivation med emnet “projektleder” til info@ferdio.com og vi vil svare tilbage hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte administrerende direktør Birger Morgenstjerne på birger@ferdio.com

Ser frem til at høre fra dig!