Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

WeThink søger Digital Designer

Wethink

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Hos bureauet WeThink savner vi en ny kollega, der kan være med til at inspirere både os og vores kunder med sin digitale viden og kunnen.

Du skal brænde for digitalt design på tværs af alle platforme, samtidig med at du har en solid analog forståelse og filmerfaring med bearbejdning, klipning og animering. Du genererer hurtigt kreative ideer, som du selv – og i samarbejde med det kreative team og projektlederne – stilsikkert eksekverer i et gennemtænkt visuelt koncept, der fungerer på alle platforme.

Vi forestiller os, at du i mindst 2 år har sørget for, at slutkunderne har fået en god digital oplevelse og på den baggrund har lyst til at springe ud i et job, hvor du får stor frihed og indflydelse til at skabe de bedste resultater for vores kunder. Du skal også gerne være indstillet på at møde en hverdag, hvor fællesskab og teamwork har en stor betydning, og hvor du hjælper til med, at vi når vores deadlines på alle slags opgaver – både de digitale og analoge.

WeThink er kreativt bureau, der med sin forretningsmæssige, strategiske og indsigtsbaserede tilgang, arbejder med en solid portefølje af stærke brands som bl.a. Huawei, SEB kort/ SAS Eurobonus Mastercard, E.ON, Abbott, Bluebeam og Food Nation. Og vi opererer lokalt, nordisk og globalt.

wethinknordic.com
facebook.com/WeThinkDK
linkedin.com/company/2823242/admin

Ansøgningsfrist

Kontakt

Er du interesseret, så send senest den 14 juni en kort ansøgning med dit CV til strategisk direktør og partner Ghita Holst på gh@wethinknordic.com.