Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

PQ- og tilbudsansvarlig

DEM - Dansk Energi Management

Fuldtid
Placering

Østjylland

Beskrivelse

Vil du være med til at bidrage til en bæredygtig omstilling? Og kan du håndtere korte deadlines?
Dansk Energi Management (DEM) søger netop nu en tilbuds- og prækvalifikationsansvarlig med øje for forretningsudvikling til vores kontor i enten Aarhus eller København.

Som PQ- og tilbudsansvarlig får du en unik og spændende indsigt i byggebranchen. Hos DEM kommer du til at arbejde tæt sammen med ledelsen og du vil indgå i et stærk etableret tilbudsteam, der agerer på markeder i hele verden.

Dine primære arbejdsopgaver består af at udarbejde og koordinere udsendelsen af prækvalifikationer (PQ) og tilbud. Derudover bliver det dit ansvar at orientere dig i kommende udbud og projektmuligheder indenfor vores markedsområder.

Du skal kunne trives i arbejdsopgaver med både lange og korte deadlines, samle PQ-materiale til en professionel leverance og kunne holde styr på informationer og frister.

Dine arbejdsopgaver:
• Orientering om nye muligheder, leads og udbud, der passer ind i vores forretningsstrategi.
• Indgå i forhåndsaftaler med mulige samarbejdspartnere og holde dig orienteret om nye samarbejder til fremtidige alliancer.
• Styring, overblik og indhentning af de dokumenter, der kræves i PQ-arbejdet (serviceattester, nøgletal osv.).
• Udfylde informationer i ESPD (Det Fælles Europæiske Udbudsdokument) til brug for PQ-ansøgninger.
• Udarbejde motivationstekster og referenceark til PQ’er og -ansøgninger.
• Deltage i udarbejdelse af tilbudsstrategi.
• Facilitere faste tendermøder med ledelsen.
• Vedligeholdelse og videreudvikling af virksomhedens CRM-system.
• Assistere ledelsen med at udvikle og implementere nye markedsstrategier.
• Deltage i forretningsudviklende aktiviteter på tværs af markeder.

Faglige kvalifikationer:
• Du er enten arkitekt, ingeniør eller uddannet indenfor kommunikation eller forretningsudvikling med kendskab til byggebranchen og udbudsmarkedet.
• Det er en stor fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling eller stort kendskab til branchen.
• Du kan læse og skrive dansk og engelsk på højt niveau.
• Du kan analysere og strukturere store mængder information.
• Du er fleksibel og løsningsorienteret og agerer proaktivt overfor kollegaer og kunder.
• Du er selvledende, kan prioritere og kvalitetssikre dine arbejdsopgaver.

Vi forventer, at du er:
• Selvstændig og proaktiv
• Udadvendt og samarbejdsvillig
• Struktureret og grundig
• Tålmodig og vedholdende
• Pligtopfyldende og stabil

Vi tilbyder:
• En udviklende stilling i en virksomhed med mulighed for personlig og faglig udvikling.
• Løn og vilkår, der svarer til de stillede krav og dine kvalifikationer.
• En stilling i en rådgivende ingeniørvirksomhed med stor faglig spændvidde og international orientering.
• Fuld fleksibilitet til at tilrettelægge din egen arbejdsdag.
• En arbejdsplads der aktivt arbejder for en bæredygtig fremtid.
• Høj faglighed blandt medarbejdere i både ind- og udland.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Indkomne ansøgninger behandles løbende.
Arbejdssted: Aarhus eller København

Ansøgningsfrist

Kontakt

Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning samt CV til hr-dk@dem.dk.

Ansøgningen mærkes med ”PQ- og tilbudsansvarlig” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Hammershøj, salgs- og marketingdirektør på telefon: +45 20 54 97 06 eller mail: mah@dem.dk.

--------------------------------------
Om Dansk Energi Management A/S
Dansk Energi Management A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed med beliggenhed i Aarhus og København.
Sammen med arkitekter og bygherrer udfører vi altfavnende byggeprojekter i ind- og udland, der alle har fokus på energirigtigt byggeri og bæredygtighed med udgangspunkt i FN’s Verdensmål (SDG’er).
Vi er førende indenfor integreret energidesign og har kompetencer indenfor bygningers indeklima, dagslys og naturlig ventilation. Derudover udfører vi rådgivning og projektering indenfor energibesparelsesprojekter samt implementering af Verdensmålene hos offentlige og private kunder.
Dansk Energi Management er en del af Danish Management Group, der omfatter virksomheder som Dansk Ejendoms Management, Danish Design Restaurants, Warm Nordic og Paustian. Læs mere om os på: dem.dk.