Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Kommunikationspraktikant

Betty Nansen Teatret

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Har du sans for koordinering, et godt overblik og en god forståelse for sociale medier? Og har du lyst til at få indblik i alle aspekter af kommunikationsarbejdet på et teater? Så er du måske Betty Nansen Teatrets nye kommunikationspraktikant.

Vi søger fra den 15. august en selvstændig og struktureret kommunikationspraktikant, som sammen med os kan drive og udvikle teatrets kommunikation på samtlige platforme. Du vil få et stort ansvar for teatrets hjemmeside og deltage i arbejdet med at udvikle og organisere vores medlemsklub.

Arbejdsområder
• Opdatering og vedligeholdelse af teatrets hjemmeside i CMS.
• Bistå med udvikling, analyse og segmentering af nyhedsbreve i Mailchimp til vores medlemsklub.
• Idéudvikling og evt. produktion af digitalt indhold, kampagner, nye formater og særarrangementer.
• Assistere og lave indhold til sociale medier til photoshoots, særarrangementer og premierer.
• Outreach og kontakt til relevante interessenter, ambassadører og influencers.
• Besvarelse af henvendelser og andre ad hoc kommunikationsopgaver.

Ingen af opgaverne kræver forudgående arbejdserfaring, men vi forventer, at du har lyst og interesse for at arbejde med kommunikation. Er der områder eller opgaver, du er særligt interesseret i, kan arbejdsopgaverne tilpasses efter det.

Vi forventer at
• Du har et godt overblik, kan arbejde struktureret og fungere som et koordinerende led i processer med mange mennesker.
• Du har forståelse for sociale medier. Det er ikke et krav, at du selv kan producere indhold, men gerne at du kan bidrage med input og ideer.
• Du er indstillet på at sætte dig ind i nye systemer og gå praktisk til hånde. Vi er en lille afdeling, og alle hjælper alle i travle perioder.
• Du har lyst til at deltage i arrangementer og premierer uden for den almindelige kontortid en – to gange om måneden.
• Du er god til at formulerer dig og interesser dig for kultur, kommunikation og projektledelse. Du læser måske dansk, kommunikation, medievidenskab eller Performance Design – men din uddannelse er ikke det afgørende.
• Erfaring med Adobe-pakken vil være en fordel, men ikke et krav.


Vi tilbyder
• Erfaring med hele spektret af opgaver i en kommunikationsafdeling. Du vil både få praktiske færdigheder og et indblik i alt fra budgetstyring og annoncering til nyhedsbreve, pressearbejde og sociale medier.
• Et kunstnerisk arbejdsfællesskab med højt til loftet og mod til at gå nye veje - også i vores kommunikationsafdeling. Vi har en sjov og uhøjtidelig omgangstone både til dagligt, og når vi har travlt.
• Et praktikforløb, hvor du inddrages på lige fod, får ansvar for egne opgaver og selv har mulighed for at præge forløbet efter dine kompetencer og ønsker.

Du vil indgå i kommunikationsafdelingen og referere til teatrets kommunikationschef Marie Lundgaard. Afdelingen består desuden af en kommunikationsmedarbejder og faste freelance-medarbejdere.

Praktikstillingen løber fra 15. august til midten af januar og er ulønnet. Vi håber, at du kan være her fuldtid, men tager selvfølgelig højde for, at du også har et studie at passe.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send en kort ansøgning, CV og gerne en tekst, du har skrevet, til job@bettynansen.dk. Din ansøgning betragtes som modtaget, når du har modtaget et autosvar.

Kontakt kommunikationsmedarbejder Jette Lin Nielsen på 33 29 61 05 eller jette@bettynansen.dk, hvis du har spørgsmål.