Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Visual Content Producer

Wonderful Copenhagen

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Wonderful Copenhagens digitale marketing team søger en Visual Content Producer til snarlig tiltrædelse i kommunikationsafdelingen. Du kommer til at lave redaktionelt drevet contentmarketing til en stor international målgruppe på Visitcopenhagen-kanalerne på SoMe, web og til kampagner. Målet er at inspirere fremtidens rejsende til at overveje København og hovedstaden som rejsemål, samt at påvirke de besøgende til at opleve en større del af byen og regionen.

Du er en digital storyteller med æstetisk sans og talent for at skabe fængende og visuelt flot/interessant indhold, som folk deler. Du elsker at følge med i, hvad der foregår i København og omegn, og er vild med at finde de gemte historier, der bedst skildrer byen og livet i den. Du er positiv, nysgerrig, kreativ og initiativrig af natur. Du har masser af gåpåmod og producerer effektivt, fordi du ikke fortaber dig i unødig perfektion. Du udfordrer dig selv og teamet med udvikling af nye formater og fortælleformer, men tager også gerne imod en bunden opgave. Du holder af at møde lokale københavnere og samarbejder gerne med bureauer, influencers og freelancere og ser muligheder for at gøre både dig selv og dem dygtigere.

Konkret bliver dit ansvar:

- hurtigt og effektivt at producere billeder og video til
SoMe og Web indenfor bæredygtig livsstil,
gastronomi, kunst, design, arkitektur og
kulturhistorie, så vores kanaler har friskt,
engagerende og relevant indhold 365 dage om året
- at skabe nyt indhold til kampagner i samarbejde med
flyselskaber, markedsføringsorganisationer, eller
aktører i byen
- at producere indhold fra nye spændende steder
udenfor de kendte turismezoner og tage billeder af
Københavnere på en selvsikker og respektfuld måde
- at bidrage til at drifte SoMe-kanaler og planlægge
posts
- eksekvere afgrænsede grafiske ad-hoc opgaver
- at bidrage til organisationens øvrige produktioner af
indhold

Du har helt sikkert:

- et stærkt visuelt portofolio, som vi kigger nøjere på
end dit CV
- det store kørekort til Adobe Creative Suite
- digitalt DNA og intuitiv forståelse for trends på
Instagram, Facebook og YouTube
- en naturlig affektion for spejlreflekskameraer, Go-
Pros og andet videoteknik
- erfaring med at klippe film og få det til at ligne et stort
budget
- et stort kendskab til eller en stærk passion for byen

Vi forestiller os at du:

- har erfaring med stills og videoproduktion til social
media kampagner fra bureau, produktionsselskab
eller som freelancer
- har en visuel eller kreativ uddannelse eller har
tilsvarende erfaringer fra livets skole

Extra plusser hvis du har:

- internationale erfaringer med rejsebranchen
- drone-certifikat og erfaringer med videooptagelse fra
luften, eller har mod på at få det
- har interesse eller netværk indenfor arkitektur,
bæredygtighed, kultur, madscenen eller lignende

Vi tilbyder:

En fuldtidsstilling i et ambitiøst team med en uformel omgangstone. Organisatorisk er stillingen en del af Wonderful Copenhagens Copenhagen digitale marketing team, der hører under afdelingen Communication med reference til Kommunikations- og marketingdirektøren. Du vil indgå som en fast del af marketingteamet og får også samarbejde med flere af Wonderful Copenhagens øvrige afdelinger, herunder bl.a. Development og Convention.

Hard facts:

- din ansøgning skal indeholde et CV, en skriftlig eller
videoansøgning, præsentation, link til portfolio og
Instagramkonto
- hvis du kommer til sidste runde i
ansættelsesprocessen, vil du blive stillet en konkret
visuel/kreativ opgave
- tiltrædelse hurtigst muligt – dog senest 1. november
- fuldtidsstilling med løn baseret på erfaring

spørgsmål til stillingen kan rettes til: Head of Digital
Marketing, Bjarke Hjorth eller Kommunikations- og marketingdirektør, Tine Kastrup-Misir ved at skrive en mail til bch@woco.dk

Ansøgningsfrist

Kontakt

Ansøgningen indsendes via WonderfulCopenhagen/Visualcontentproducer senest den 23. august kl. 12.00. Vi modtager ikke ansøgninger sendt som brev eller mail. Vi modtager ikke ansøgninger efter fristen.