Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

SoMe-manager

TV SYD

Studiejob
Placering

Sydjylland

Beskrivelse

TV SYD søger talentfulde studentermedhjælpere til at moderere vores kommentarspor på Facebook og svare på henvendelser på Messenger.

Det journalistiske arbejde er ikke færdigt, når vi har delt en historie på vores Facebook-side. Vi skal også tage ansvar for vores indhold efter udgivelse ved at være tilstede blandt brugerne og være i øjenhøjde med dem.

Både for at sikre gode og konstruktive samtaler og debatter, der ikke løber af sporet, men også for at svare på spørgsmål. Vores mål er, at brugerne bliver klogere og oplever, at TV SYDs indhold er værd at bruge tid på og engagere sig i.

Det skal du lave:
- Holde et vågent øje med aktive kommentartråde – og sikre, at kommentarer lever op til vores debatregler
- Gå i dialog med brugerne på Facebook og berige samtaler med fakta
- Svare på brugere og seeres henvendelser på Messenger
- Overvåge lokalgrupper og pitche historier til redaktører og reportere

Det forventer vi af dig:
- Du læser medievidenskab, journalistik eller et andet relevant studie
- Du kan skrive korrekt dansk og er god til at formulere dig
- Du tænker og arbejder selvstændigt
- Du er imødekommende og har lyst til at kommunikere med syd- og sønderjyderne
- Du interesserer dig for samfundet og følger med i nyhedsstrømmen

Det kan vi tilbyde dig:
Et spændende og lærerigt studiejob i et ambitiøst mediehus, som vægter faglighed højt og har fuld fart på udviklingen.

Arbejdstiden er på mellem 10 og 15 timer om ugen, og vi vil i fællesskab planlægge timerne, så du kan passe dit studie ved siden af.

TV SYD er en af TV 2 Regionerne. Vi er 91 ansatte, som elsker det, vi laver, og har en fælles passion for den gode historie. Og så er vi ret sjove at være sammen med, hvis vi selv skal sige det.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Vi glæder os til at modtage dit cv og en motiveret ansøgning, som skal sendes til job@tvsyd.dk. Skriv 'Studentermedhjælper' i emnefeltet. Ansøgningsfristen er 3. januar 2020.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Jesper Nygaard på 20 55 19 83 eller jeny@tvsyd.dk.