Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Studentermedhjælper/Kommunikationsmedarbejder til sekretariatet på Nørrebro

SIND Ungdom

Studiejob
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

I SIND Ungdom arbejder vi for, at ingen unge føler sig alene eller isoleret, når de selv eller deres nærmeste rammes af psykisk sårbarhed.

Vil du være med til at skabe synlighed omkring vores mærkesag? Og har du flair for kommunikation via sociale medier, samt sans for grafisk design? Så kan det være, at du er vores nye kollega.

Vi søger en studentermedhjælper 10-15 timer i ugen, som vil være med til at skabe synlighed omkring vores projekter og aktiviteter og skabe vækst i foreningens medlemsskare.

Du skal være ansvarlig for vores hjemmeside og vores SoMe-kanaler, hvorfor erfaring med hjemmesider og optimering af rækkevidde på sociale medier er et must.
Du skal have æstetisk sans og kunne skabe visuelt stærke designs, som taler i øjenhøjde med vores målgruppe.
Desuden håber vi du har en god IT forståelse og besidder en stor nysgerrighed og har evnen til at lære nye skills løbende.

Vi forestiller os altså en alsidig person, som kan lidt af hvert, som vil arbejde for en god sag og som synes det er spændende at være med til at udvikle vores visuelle udtryk og tone. Vi har høje ambitioner og du får en vigtig rolle i at hjælpe os med at nå ud til endnu flere mennesker.

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:
Sørge for at vores hjemmeside er lækker, overskuelig og opdateret
Skabe sammenhængende og iøjnefaldende opslag og kampagner på sociale medier
Bidrage til at udvikle vores visuelle profil og designe flyers, plakater mm.

Derudover vil du stå for udsendelse af vores nyhedsbrev, medlemsdatabase samt forskellige ad hoc opgaver.

Vi søger en studentermedarbejder som:
Har flair for formidling og visuelt design
Har erfaring med Wordpress, Adobe Indesign, Photoshop og Illustrator
Ved noget om hvordan man slår igennem på sociale medier
Bidrager med kreative forslag til løsning af mange forskellige formidlingsopgaver
Kan prioritere i opgaver og synes det er sjovt at have mange bolde i luften
Er idérig, struktureret og kan overholde deadlines

Til gengæld for alle dine talenter, bliver du en del af et lille engageret sekretariat, hvor alle brænder for SIND Ungdoms sag og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi har det rart og sjovt og hjælper hinanden på tværs af opgaver. Din arbejdsplads vil blive vores kontor midt på Nørrebro, og din arbejdstid kan tilrettelægges så den passer med dit studie.

Lønnen følger HKs timesats for studerende, med mulighed for kvalifikationstillæg.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Stillingen er ledig fra 01.03.2020
Ansøgning og CV sendes til galina@sindungdom.dk
Er du interesseret så send os hellere din ansøgning i dag end i morgen og senest d. 12.02.2020 kl. 12.00


Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Galina Nordby: 53767072