Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Frontend udvikler

TV2 Lorry

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Designstærk frontend-udvikler søges til barselsvikariat Vores super dygtige frontend-udvikler er i lykkelige omstændigheder, og vi er rigtigt glade på hendes vegne. Vi opslår derfor et 1-årigt barselsvikariat med start 1. april 2020.

Du kommer til at indgå i et team af designere, producere og redaktører og udover at varetage de daglige opgaver på TV 2 Lorrys platforme, skal du være med til at udvikle og optimere vores web-platform, apps og sociale medier.

TV 2 Lorry er et mediehus, der er i konstant udvikling. Vi udgiver i øjeblikket vores indhold på TV, web, apps, Facebook, YouTube, Twitter og Instagram, og der kommer hele tiden nyt til. Sidste år lancerede vi en ny grafisk identitet med fokus på enkelhed og genkendelighed uanset, hvor man møder os. Vi udvikler i øjeblikket på en version 2.0 af vores identitet og du vil blive en del af processen.

Meget indhold formidles bedst, hvis det forklares med en klog grafik. Vi vil gerne lave flere grafikker og håber, du kan fortsætte og udvikle det arbejde, der allerede er i gang og sammen med dine kollegaer inspirere vores dygtige journalister.

Dine arbejdsopgaver:
• Udvikling af infografikker samt andre grafiske elementer i bl.a. Photoshop, Illustrator, Tumult Hype
• Opbygning af temasider, webdoks, m.m. Du arbejder fra idé til design og implementering i samarbejde med f.eks. journalister, fotografer og teknikere
• Udvikling af eventsider, f.eks. i forbindelse med folketingsvalg, kommunalvalg, folkemøder eller andet
• Du vil blive en vigtig del af teamet bag udviklingen af en ny web-platform i 2020/2021

Dine kvalifikationer:
• Erfaring med HTML, CSS, JavaScript herunder jQuery
• Fortrolig med Adobe CC-pakken
• Erfaring med design og UX-forståelse så du kan være med til at skabe gode brugeroplevelser
• Du arbejder selvstændigt, er ambitiøs og har en kreativ tankegang
• Du taler og skriver dansk

Et plus hvis du har kendskab til følgende:
• CMS Drupal
• .NET
• LESS / SASS
• Analyseværktøjer

Vi tilbyder:
• Et spændende, travlt og udfordrende job i et kreativt miljø i et mediehus i rivende udvikling på alle elektroniske platforme
• Stor indflydelse på dit produkt, dine opgaver og på, hvordan de skal løses
• En arbejdsplads med stor faglighed og dygtige kolleger at sparre med i dagligdagen. Vi arbejder hårdt og griner meget, og mindst en gang om måneden deler vi også en fredagsøl

Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat på 12 måneder med start 1. april 2020. Løn iflg. overenskomst med Dansk Journalistforbund og TV 2 Regionerne.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte produktionschef Anders From på anfr@tv2lorry.dk, telefon 2635 8808.
Hvis du vil vide mere om opgaverne, er du også velkommen til at kontakte webproducer Mia Cassens på mica@tv2lorry.dk.

Send din ansøgning til job14@tv2lorry.dk senest mandag d. 17. februar kl. 22.00.

Samtaler afholdes løbende og umiddelbart efter tidsfristen. Vi sletter og behandler ikke ansøgninger, der indeholder CPR-numre.