Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Workshopmedhjælper, design og kreativ læring

Nowhereland

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Praktikant med interesse for kreativ læring til børn og animation!

Har du lyst til at lære hvordan man kan tilrettelægge og afholde kreative workshops for børn, så kom i praktik hos NOWHERELAND. NOWHERELAND er et designfirma i København som står bag en række børnekulturelle projekter, bl.a. Nowhereland Kunstfestival for børn, Teaterforestillingen Digt med Mig samt en række kreative workshopforløb og events. I vores projekter har vi især fokus på at børnene får kendskab til den kreative skabelsesproces og at de lærer lidt om hvad det vil sige at gå fra idé til et færdigt produkt.

Vi tilbyder to forskellige praktikforløb:

Alternativ 1
Varighed: 2 måneder, uge 36 - 44, 1 september - 26 oktober 2020.
Indhold: Som praktikant vil du være med til planlægningen og afviklingen af to større børnekulturelle projekter.
1) Forberedelse samt afvikling af 20 animationsworkshops for elever i mellemtrinnet og udskolingen under dette års BUSTER Filmfestival for børn. Workshopsene vil blive afholdt på henholdsvis Frederiksberg bibliotekerne og Ama´r Børnekulturhus.
2) Planlægning og afvikling af 7 skole- og familieworkshops i Roskilde kommune hvor vi skal udsmykke 17 af byens el-tavler med klistermærker og street-art. Workshopforløbet afsluttes med en byvandring.

Alternativ 2
Varighed: 1 måned, uge 37 - 40, 7 september - 4 oktober 2020.
Indhold: Som praktikant vil du være med som workshopsmedhjælper til 20 animationworkshops for elever i mellemtrinnet og udskolingen. Workshopsene er del af dette års BUSTER Filmfestival for børn, og vil blive afholdt på henholdsvis Frederiksberg bibliotekerne og Ama´r børnekulturhus.

Som praktikant hos os, vil du bla komme til at arbejde med:

- Praktisk planlægning af workshops: Køb af materialer og opsætning i lokaler.
- Planlægning af workshoppens indhold: Udvikling af inspirationsoplæg, tidsplan og kreative opgaver til den aktuelle workshop.
- Afvikling af workshop: Når vi afholder workshops vil din rolle især blive at snakke med børnene om det de sidder og laver og føre dem videre i deres kreative proces, ved at komme med gode råd, idéer og input. Hvis du med tiden har mod på det, kan din rolle også blive at holde oplæg og introducere børnene til workshoppens aktuelle tema.

Vores forventninger til dig:

Som praktikant forventer vi først og fremmest at du kan lide at arbejde med børn! Erfaring med dette vil være et klart plus. Derudover kan det være en fordel hvis du selv kan lide at skabe ting med hænderne, det kan være at du maler, tegner, bygger ting i ler, eller noget helt tredie, dette er dog ikke et krav. Vi forventer blot at du har mod på at inspirere børnene til at fordybe sig og være kreative.

Se mere på: nowhere-land.dk & animationslab.com

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send en mail til mail@nowhere-land.dk med en kort ansøgning og et CV, samt oplysninger om hvilket praktikforløb du er interesseret i.