Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Grafisk praktikant

Aarhus Festuge

Praktik
Placering

Østjylland

Beskrivelse

Aarhus Festuge søger grafisk praktikant fra foråret til medio september 2021

Har du lyst til en praktikplads, hvor du i dit arbejde i høj grad er en aktiv del af Aarhus Festuge og når ud til mange mennesker? Vi tilbyder en spændende og lærerig praktikperiode til en dygtig praktikant med grafisk tæft, men også lyst til at lære mere om faget – især indenfor branding af en større kulturel begivenhed.

Aarhus Festuge søger en talentfuld og flittig grafiker fra medio april – eller snarest derefter - til medio september 2021. Som grafisk praktikant i Aarhus Festuges kommunikationsafdeling kommer du til at arbejde tæt sammen med vores faste grafiker og kommunikationsfolk. Du får grundig oplæring, og arbejdet tager udgangspunkt i et i forvejen defineret designunivers. Sammen sikrer vi, at det bliver en udbytterig periode for begge parter, og vi evaluerer løbende for at justere dine opgaver.

HVAD SKAL DU LAVE?
— Udarbejdelse af annoncemateriale til både digitale platforme såvel som tryk
— Grafik til sociale medier
— Skilte, wayshowing og storformat-reklamer til byens rum
— Sørge for at Festugens visuelle identitet og årets kunstneriske udtryk står stærkt i alt materiale
— Andre løbende grafiske opgaver inden for markedsføring og kommunikation

HVAD FORVENTER VI?
— Du har et knivskarpt blik for det grafiske arbejde
— Du ser hurtigt løsningen og kan komme hurtigt i mål med den, når det kræves
— Du er vant til at arbejde i Adobe CS (Illustrator, Photoshop, InDesign og eventuelt Premiere Pro). Har du erfaring med HTML5-bannerannoncer til web, er det også fordelagtigt, men ikke et must.
— Du kan omsætte vores visuelle identitet ensartet på tværs af platforme
— Du er idérig, kreativ og har mod på en række forskellige og varierende opgaver

Da vi er en lille afdeling af en lille organisation, arbejder vi tæt sammen på tværs af områder, så du skal være klar på at give et nap med, hvis det brænder på.

Vi betragter vores praktikanter som kolleger og stiller derfor store krav til selvstændighed og engagement. Til gengæld vil du som praktikant på Aarhus Festuge få lov at opleve et stort ansvar og en følelse af at være en uundværlig aktør i den proces, det er at lave Aarhus Festuge, der er en af Danmarks største kulturbegivenheder.

HVAD TILBYDER VI?
— En lang række forskellige opgaver, der taler til både hjerne og hjerte
— Stort ansvar, men også ejerskab over dine opgaver hele vejen fra udvikling til eksekvering
— Åbenhed overfor nye, kreative opgaveløsninger
— Gode og dygtige kollegaer, der altid gerne vil sparre inden for forskellige ekspertiseområder
— En hyggelig arbejdsplads med en uformel omgangstone
— Adgang til et stort netværk inden for kulturverdenen og erhvervslivet

DET PRAKTISKE
Praktikstillingen er ulønnet. Det er vigtigt for både dig og os, at du kan være med i hele perioden til og med Festugen (vi holder 3 ugers sommerferie i juli). I foråret er der mulighed for at varetage uddannelse eller studiejob ved siden af praktikken.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte grafisk designer Anders Cold på tlf. 8730 8307 / ac@aarhusfestuge.dk.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Motiveret ansøgning og CV sendes til job@aarhusfestuge.dk – skriv ’grafisk praktikant’ i emnefeltet. Dog indkaldes der løbende til samtaler, og pladsen besættes, når den rette er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig!