Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Creative Lead

Radius

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vil du være Creative Lead i Radius?

Er du en stærk kreativ konceptudvikler, der forstår samfund lige så godt som brands? Så er det måske dig, vi er på jagt efter.

I Radius rådgiver vi om kommunikation, som gør en forskel. For virksomheder og organisationer. For mennesker. Og for samfundet.

Lige nu søger vi dygtige kreative kræfter, som har lyst til at være en del af holdet.

Vores nuværende kreative team består af stærke kompetencer inden for brand og identitet, grafisk design, film og animation.

Nu opruster vi på den kreative front og leder derfor efter en eller to profiler, som kan drive og styrke vores arbejde med konceptudvikling.

Du vil blive en del af vores kreative team, som arbejder med at udvikle og integrere kreative løsninger, koncepter og greb på tværs af kunder og opgaver.

Og så vil du komme til at spille tæt op ad og sammen med husets kanalstrateger, politiske nørder, analysefolk, m.fl.
Du kan være en af to profiler – eller en blanding af de to

I Radius har vi har en ambition om at levere på det absolut højeste faglige niveau, og vi leder efter kreative kræfter, som kan bidrage til at løfte vores rådgivning inden for konceptudvikling – herunder både udvikling af den helt rette wording og visuelle identitet til et koncept.

Du kan have få eller mange års erfaring. Det vigtige er dit talent for at udvikle koncepter, som rammer kunderne i maven og er med til at rykke noget i markedet. Det handler om at kunne omsætte position og strategi til konkret koncept – form og indhold – der kan rulles ud.

Din indgang til konceptudvikling kan være enten skriftlig, visuel eller begge dele. Du kan derfo
r blive en del af teamet i Radius, hvis du har én af nedenstående to profiler eller en blanding af de to:

1. Konceptudvikler med speciale i ord og konceptsætninger:

Vi søger dig, som er en stærk konceptudvikler med god fornemmelse for identitet og brandaktivering. Du er dygtig til at planlægge og drive kreative udviklingsprocesser og har et dybt kendskab til hele den kreative værdikæde – også det digitale led.

Du forstår dig lige så godt på samfund, som du gør på brands, og du er dygtig til at tage højde for tendenser og samfundsforhold, som har betydning for vores kunder og de opgaver, vi løser for dem.

Og så er du typen, som sætter en ære i at nørde med den perfekte konceptsætning, som omsætter strategisk indsigt til et tydeligt pay-off, som taler til målgruppen. Du er fuld af idéer og evner at præsentere og motivere dem over for resten af huset og vores kunder.

Vigtigst af alt har du det, vi kalder rådgivergenet – lysten og evnen til at sætte din faglighed konstruktivt i spil sammen med dine kolleger og over for de kunder, vi rådgiver.

Du kommer især til at arbejde med:

• Konceptudvikling i forbindelse med interne og eksterne kampagner hos vores kunder
• Copywriting af kampagnefortællinger m.m.
• Udvikling af greb og indhold til digitale kanaler
• Identitet og brandaktivering
• Facilitering af kreative processer – internt i Radius og for vores kunder

2. Art Director med speciale i visuel konceptudvikling:

Vi søger dig, som er en dygtig visuel strateg og håndværker med dyb indsigt i og erfaring med visuel konceptudvikling. Du sætter en ære i at omsætte og udfolde strategisk indsigt visuelt og har et godt blik for aktiveringsmuligheder på tværs af kanaler.

Du har solid erfaring med visuel formidling og samarbejde i kreative teams af AD’ere, grafikere og aktiveringsspecialister. Og du er på hjemmebane i både diverse designprogrammer som Photoshop, InDesign, Illustrator og After Effects og i PowerPoint. Derudover må du gerne have erfaring med Premiere Pro.

Du sætter en ære i at forstå kundens situation og evner at omsætte strategisk indsigt til levende, visuelle koncepter, som kommer ud over rampen og gør sig bemærket.

Du kommer især til at arbejde med:

• Udvikling af idéer og visuelle koncepter
• Branding og visuelle identiteter
• Udarbejdelse af content til både tryk og digital
• Facilitering af kreative processer – hvis ellers det er noget, du har mod på og lyst til

Uanset hvilken af de to profiler, du ser dig selv i, er det en fordel, hvis du har:

• Minimum tre års erfaring fra bureau
• Dokumenteret erfaring med integrerede offentlige kampagner
• Dokumenteret erfaring med kreativ konceptudvikling og eksekvering i sammenhæng med integrerede opgaver for private kunder (fonde, virksomheder, organisationer)
• Arbejdet med kreative opgaver – taktiske og strategiske – i relation til både B2C og B2B

Hvem er vi i Radius?

Radius arbejder med kommunikation på tværs af kanaler og discipliner. På den måde kan vi fortælle historier, der styrker kundernes forretning, og som folk gerne vil høre og dele.

Det er både private og offentlige virksomheder, fonde og interesseorganisationer, der efterspørger vores rådgivning, fordi vi har indsigt i både samfund, forretning og marked, stærke værdier og en evne til at få alt dette til at hænge tæt sammen.

Vi er 35 kollegaer, og du kommer til at indgå i teams, som går på tværs af både kunder og kolleger.

Hver især repræsenterer vi dybe faglige kompetencer inden for PR, pressehåndtering, intern og ekstern corporate communication, public affairs, digital kommunikation, kreativitet, analyser samt branding.

Læs mere om Radius her: radiuscph.dk

Du lykkes hos Radius, hvis du:

• Svinger med vores værdier – find dem her: radiuscph.dk/om-radius
• Fungerer godt i varierende, ”jazzspillende” teams, hvor mange forskellige fagligheder arbejder sammen
• Trives lige så godt med taktiske som store strategiske opgaver
• Er ambitiøs og tålmodig på samme tid – og kan se sig selv i nøglerolle i forbindelse med den videre vækst af Radius’ kreative opgaver og leverancer
• Er idérig uden at miste fokus på det problem, der skal løses
• Har blik for din omverden og for, hvad der rør sig i samfundet
• Trives med at sætte dig ind i forskelligartede stofområder
• Kan have flere kasketter på samtidig, hvis opgaven kræver det
• Er teamspiller i med- og modgang
• Er grundig og detaljeorienteret
• Er velbevandret i Power Point (for begge profiler) og Adobe Creative Cloud (som Art Director)

Ansøgningsfrist

Kontakt

Interesseret? Sådan søger du:

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV, portfolio og eventuelle referencer her: radiuscph.dk/karriere

Vi holder samtaler løbende. Sidste frist for at sende din ansøgning er fredag d. 15. januar 2021 kl. 12.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte partner Mads Bech Larsen på mbl@radiuscph.dk, tlf. +454182 8759 eller seniorrådgiver Anne Vium på avi@radiuscph.dk, tlf. +452759 1462.

I din ansøgning må du gerne markere, hvilken af de to profiler, du ser sig selv mest i.