Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Video producer

Eventually

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vores lille inhouse video afdeling har travlt - rigtig travlt! Derfor søger vi en dygtig og kreativ video producer med teknikken og kreativiteten i orden til en fuldtids projektansættelse i 6 mdr (med mulighed for fastansættelse efterfølgende).

Om du er junior eller senior er underordnet, bare du kan dit kram og trives i en hektisk og travl hverdag med masser af forskellige opgaver i en branche som er under rivende udvikling. Vi har udstyret, du har know-how'et!


Vi forventer at du er vant til at arbejde med:
• Adobe Creative Cloud (særligt Premiere Pro og After Effects)
• Professionelt kamera, lyssætning og lyd
• Postproduktion, herunder klipning, grading, lyddesign osv.
• Simpel animation herunder overlays til f.eks. livestream, lower thirds, transitions osv.


Vi er allerede oppe at køre hvis du:
• Er vant til at arbejde B2B (måske endda erfaring fra eventbranchen) og kan vise lidt ting du har lavet derfra
• Er kreativ men samtidig kan arbejde indenfor stramme brand guidelines
• Kan se forskel på hvornår du skal trykke på kvantitet/Kvalitet knappen
• Sætter en ære i også at løse de daglige rutineopgaver, for de vil også være der
• Har kendskab til Adobe AI, PSD osv.
• Har ja-hatten på og er klar på udfordringer og lære en masse nyt


Vi kan bedst lide at folk i vores team:
• Trives med at have mange bolde i luften på samme tid
• Kan tage ansvar, ejerskab og arbejde struktureret
• Er initiativrig og selvkørende
• Er gode til at samarbejde med andre
• Trives i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø – for det elsker vi
• Har lyst til en omgang bordfodbold eller en fredagsøl i ny og næ



Om Eventually

Eventually er et sundt Event- og Konferencebureau med 18 ansatte og fart på. Tilsammen udgør vi et helt unikt team med bred kompetence indenfor eventplanlægning, projektledelse, kreativitet og grafiske design.

Eventually er et dansk selskab med kontor i København, men vi er meget internationalt orienteret, og laver mange events i udlandet.

Vi fokuserer på større internationale virksomheder fra bl.a. medicinalbranchen, IT branchen, telekommunikations branchen, luftfartsindustrien og beklædningsindustrien.

Læs mere om os på eventually.dk

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send en kort, motiveret ansøgning med CV samt link til portfolio – eller endnu bedre, send os en kort video hvor du præsenterer dig selv og viser en forsmag på dine skills.

Send hele molevitten til video@eventually.dk – gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler og ønsker stillingen besat hurtigst muligt!