Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Projektleder

Reload A/S

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Er du en energibombe, og brænder du for at inspirere folk til at arbejde sammen på tværs af fagligheder? Er du nysgerrig af natur, og interesseret i at forstå mennesker omkring dig?

I Reload søger vi netop nu en projektleder til at køre projekterne hjem i vores digitale bureau. Vi leder ikke efter en klassisk mellemleder-type, der er god til at håndhæve regler, men søger derimod én, som helt naturligt er typen, der får ting til at ske og faciliterer samarbejdet mellem mennesker.

I virkeligheden er “Projektleder i Reload” en titel i mangel af bedre, for du vil få dine egne kunder, som du løbende følger og sikrer får den tid og opmærksomhed, der er brug for - både når de aktivt har udviklingsprojekter, og når de ikke har. Du skal varetage kommunikationen og koordinere og facilitere processen, samt holde øje med hvordan kundens løsning performer og løbende udforme rapporter, der sikrer, at alle omkring løsningen er på samme spor.

Du vil have et team omkring dig, både et tværfagligt team der arbejder på løsningerne sammen med dig, men også et team af super kompetente agile projektledere med mange års erfaring, der sparrer løbende og hjælper hinanden.

Om dig
Vi forventer ikke, at du har mange års erfaring med at lede agile udviklingsprocesser. Men måske har du en relevant uddannelse, og noget erfaring i arbejdet med at udvikle digitale produkter. Det er dog forventet, at du kender til agilt arbejde, og har arbejdet med SCRUM eller lign. udviklingsmetoder.

Du er interesseret i spændingsfeltet mellem strategi, design/ux og teknisk udvikling, din lyst er drevet af at få det bedste frem i dit team. Samtidig skal du være den, der har tjek på tal og fremdrift og som løbende kan opsummere status, muligheder og begrænsninger. Du skal være åben for at lære, og forstå at udnytte et super kompetent team omkring dig, og hele tiden være med på at udfordre dig selv og os andre til at blive endnu skarpere.

Som person skal du være den, som kan gå foran med en positiv og proaktiv tilgang, hvor du ikke lader dig slå ud, når der er bump på vejen. Hvis du allerede har erfaring med bureau og konsulentarbejde, så er det selvfølgelig et plus. Allervigtigst er dog din personlighed, du skal være rar at arbejde sammen med, samtidig med at du har karisma, passion og gennemslagskraft til at lede vores projekter sikkert i havn.

Vi kan tilbyde:
- Fuldtidsstilling som projektleder med tiltrædelse 1. august 2021 eller hurtigst mulig
- Et afvekslende, sjovt og udfordrende job i et rigtig afslappet miljø centralt på Frederiksberg
- Fleksibel mødetid, madordning og andre goder
Fornuftig løn efter kvalifikationer
- Fantastiske kollegaer og rigtig interessante og varierende projekter
- Mulighed for faglig og personlig udvikling


Læs hele opslaget på reload.dk/job/nysgerrig-projektleder og kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål!

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send din ansøgning til job@reload.dk