Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Senior Digital/UI Designer

Charlie Tango

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Brænder du for design som håndværk og elsker du at inspirere både kunder og kollegaer med kreative ideer og æstetiske designkoncepter, så er du måske vores nye designer?
Hos Charlie Tango er vores seniordesignere ansvarlige for at drive projekter i tæt samarbejde med resten af projektteamet, samt for at inspirere og udbrede designfagligheden i og udenfor virksomheden.
Vi udvikler brugercentrerede og datadrevne løsninger, for vores kunder og deres slutbrugere. Design er højt på vores dagsorden, vi insisterer på, at mening, funktion og æstetik går op i en højere enhed og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten.
Vi arbejder i et foranderligt og dynamisk miljø, med skiftende kunder og opgaver, hvor fokus og kompleksitet vil være varierende. Vi arbejder altid tæt sammen med dygtige kollegaer, på tværs af fagligheder, i et inspirerende, sjovt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor udvikling og kvalitet er den fælles ambition.

Vi ønsker os, at du:
· Har +5 års erfaring med digitalt design
· Kan skabe æstetiske og meningsfulde koncepter og visuelle identiteter
· Har erfaring med digital produktdesign, responsive web, native apps og designsystemer
· Har solid erfaring med Sketch og/eller Figma og erfaring med Adobe Creative Suite
· Har kendskab til konventionelle digitale processer og kan arbejde i forskellige set ups og processer
· Har en grundlæggende forståelse for prototyping, motion design og front-end udvikling.
· Er dygtig til at præsentere og argumentere for dine og teamets designbeslutninger
· Tager ansvar for leverancens kvalitet og overholder altid deadlines
· Arbejder selvstændigt, kan estimere opgaver og være med til at lede og styre processen sikkert fra A-Z
· Er i stand til hurtigt at skifte retning eller tilgang, hvis et projekt pludselig diktere det
· Er åben for andres input og kritik, og altid parat til at lære nye ting
· Kan arbejde professionelt på både dansk og engelsk

Lyder det som noget for dig?
Hvis det lyder som dig, så tilføj dit CV og din portfolio (link eller vedhæftet).
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at tage fat i Fredrik Aagaard (Design Lead) på fta@charlietango.dk eller 5122 9902.
Vi snakker løbende med kandidater, så vendt endelig ikke med at ansøge. Stillingsopslaget vil være åben indtil den rette kandidat er blevet fundet.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Charlie Tango
Vi er omtrent 140 medarbejdere i Charlie Tango, hvoraf ca. 65 af os er specialister indenfor kreativitet og teknologi, og sidder på vores kontor på Østerbro.
Her designer og implementerer vi brugercentrerede, datadrevne produkter og services for private og offentlige kunder, hvor forretningsstrategi, kreativitet og teknologi går op i en højere enhed. Vi arbejder for førende virksomheder og organisationer, som Folketinget, SKAT, diverse styrelser, Coloplast, Sticks’n’Sushi, EDC og mange flere.
Alle hos Charlie Tango har en stemme, og alle bliver lyttet til. Vi prioriterer fælleskabet og de sociale relationer, som vi gerne dyrker til store og små sociale events i vores skønne lokaler på Østerbro.