Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

SoMe Manager

GEORG JENSEN DAMASK

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vil du være med til at brande og skabe storytelling for et af Danmarks stærkeste design- og livsstilsbrands?

Vi har i mere end 260 år vævet designtekstiler af højeste kvalitet til alle hjemmets rum. Vi søger nu en kollega, der har erfaring med at drive SoMe professionelt ud fra en både kommerciel og brandingmæssig synsvinkel, som har erfaring fra idé-generering til eksekvering og opfølgning. Vi leder efter en ny kollega, som har en stærk visuel sans og som interesserer sig for livsstilsområdet.

Hvis du har et solidt kendskab til social media management og erfaring med de tools, der understøtter en effektiv eksekvering og monitorering, og har du også arbejdet med influencer marketing, så er det måske dig, vi leder efter til vores afdeling i Hellerup.

Vi forventer, at du kan udvikle en overordnet SoMe-strategi for den enkelte kanal og planer for vores samlede aktiviteter på de sociale medier og derefter selv føre dem ud i livet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med og på tværs af vores forskellige afdelinger, brands og markeder.

Dine vigtigste arbejdsopgaver og ansvarsområder:
Stillingens overordnede succeskriterie er at skabe awareness, engagement og salg for Georg Jensen Damask samt vores andre brands og produkter på vore egne SoMe-kanaler.
• Udvikle en stærk social media strategi der påvirker omsætningen positivt.
• Udvikle relevant, inspirerende, spændende og værdifuldt indhold i samarbejde med resten af det kreative team.
• Daglig drift, opdatering og udvikling af vores SoMe-kanaler — primært Instagram og Facebook, men også Pinterest, Youtube og nye fremtidige platforme.
• Udarbejdelse af content-kalender og implementering af SoMe-aktivitetsplaner, som koordineres med den overordnede salgs- og marketing-plan.
• Monitorering og analyse af data samt optimering af performance.

Du forventes desuden at håndtere alle opgaver i forbindelse med influencer marketing – herunder:
• Kontakt til influencers, planlægning af kampagner samt kontakt til andre relevante SoMe-meningsdannere.
• Researche og holde dig opdateret på relevante influencers, deres profiler og publikum.
• Koordinere alt omkring de aftalte kampagner, følge op og evaluere på disse.

Øvrige opgaver:
• Support til PR-aktiviteter
• Driften af vores PR image bank

Kvalifikationer og erfaring:
For at få succes i stillingen, er det vigtigt, at du har:
• Minimum 3-4 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du kan dokumentere at have arbejdet professionelt og kommercielt med social media og influencer marketing-strategi og -drift.
• Du er vant til at tænke 360 grader og forstår at lave en strategi- og contentplan, hvor budskaberne og temaerne hænger sammen på tværs af alle vore platforme og kanaler.
• Du skriver levende og fejlfrit på dansk og engelsk og er en dygtig tekstforfatter, der formår at formulere præcise og engagerende tekster.
• Erfaring med håndtering af et af de større social media management tools.
• Erfaring med effekt-dokumentation, analyse af data og optimering af content performance.
• Du har en stærk visuel sans og interesserer dig for design, boligindretning og nye tendenser. Det er en fordel, hvis du før har arbejdet med brands inden for livsstil og interiør.
• Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i Adobe-pakken.

Personlige egenskaber:
• Du arbejder organiseret, struktureret og kvalitetsbevidst — du følger de planer, du lægger, og kan forene kreativitet og struktur, så dine idéer bliver omsat til handling og fulgt helt til dørs.
• Du er udadvendt og social, og det falder dig helt naturligt at networke og skabe gode relationer. Du er vant til at samarbejde med eksterne kontakter og interne afdelinger.

Vi tilbyder:
• En spændende stilling i vores afdeling i Hellerup, København
• Et team af søde kollegaer og et godt arbejdsmiljø
• 37 timers arbejdsuge
• Løn efter kvalifikationer

Ansøgningsfrist

Kontakt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Fortæl og fremvis i din ansøgning dine konkrete erfaringer med hvordan du brander og skaber storytelling på social media, og giv gerne konkrete visuelle eksempler på content pieces du har skabt samt indblik i din arbejdsproces.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Etail & Digital marketing Michael Wassmann på mwk@damask.dk.

Vi afholder løbende samtaler, og da vi gerne vil have stillingen besat snarest muligt, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt til job@damask.dk.