Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Digital Designer

Duckwise

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Digital Designer (UI designer)

Hos Duckwise leder vi efter en detaljeorienteret Digital Designer, der er passioneret omkring at fremstille brugerflader hele vejen fra spæde, visuelle koncepter til gennemarbejdet, implementerbart design. Du vil indgå i den proces, hvor vi sammen transformerer komplekse udfordringer til intuitive digitale produkter og har et tæt samarbejde med både UX-designerne, udviklere og kunder. Du skal derfor besidde en god sans for at involvere kunder og kollegaer i dit arbejde på de rigtige tidspunkter, bidrage ved kundepræsentationer og workshops, samt bidrage til en god kunderelation.

Vi forventer, at du som Digital Designer har en skarp æstetisk sans og en stærk mening, og det er vigtigt for os, at du er fokuseret, selvkørende og altid er klar på at hjælpe dine kollegaer.

Du skal være i stand til at sætte dig ind i vores kunders forretning, målgrupper og udtryk, så du kan udarbejde visuelt design, der matcher forretningsmålsætninger og rammer slutbrugeren på et højt niveau. Ligeledes skal du kunne balancere kreativ tænkning med tekniske benspænd, der afdækkes i tæt samarbejde med udviklere.

Vi leder efter en, der:
- Er systemtænker og mestrer design på tværs af skærmstørrelser og platforme
- Arbejder ud fra designprincipper
- Kan arbejde målrettet og resultatorienteret
- Kan fremstille kreative og nytænkende designs
- Kan overholde designguides og -manualer
- Kan jonglere flere projekter på én gang og håndtere ændrende prioriteter og deadlines
- Er selvlærende og løbende forbedrer dine evner og skubber holdet fremad
- Er superbruger af vektorbaserede tegneværktøjer – vi bruger primært Figma og Sketch
- Har erfaring med at bygge interaktive prototyper
- Går op i brugervenlighed og tilgængelighed samt prioriterer det i arbejdet
- Er en god kommunikator og kan håndtere kundekontakt
- Har erfaring med at samarbejde med udviklere
- Er detaljeorienteret med en sund grad af perfektionisme
- Elsker ansvar og er skarp til at arbejde med en høj grad af frihed
- Har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling
- Kan tale flydende engelsk

Det er et kæmpe plus, hvis du:
- Kan arbejde med motion graphics
- Er typografi-nørd
- Har evner inden for illustration, copywriting, eller andet brugbart
- Har kendskab til HTML/CSS

Vi tilbyder:
- Arbejdsplads i hjertet af København
- Høj grad af indflydelse på vores arbejdskultur og opbygning af team
- En inspirerende, social og alsidig arbejdskultur med plads til både job og fritid
- Tæt samarbejde med yderst kompetente udviklere
- Sund frokostordning
- Pension og sundhedsforsikring
- Sociale arrangementer og fredagsbarer (corona-sikre så længe det er nødvendigt)
- Årlig strategitur (ofte til udlandet)

Ansøgning
Vi ansætter når vi møder den rigtige. Skal det være dig? Så indsend din ansøgning og portfolio her:
duckwise.homerun.co/digital-designer/en/apply?&step=1

Ansøgningsfrist

Kontakt

Har du spørgsmål til stilling, er du velkommen til at kontakte Rikke Skovhus, Digital Designer på mail rma@duckwise.dk eller tlf.: 2180 1439.