Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

PR- og Kommunikationsansvarlig

Avilius

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Interesserer du dig for, hvordan vi kan fremme viden om mental sundhed og gøre psykologisk hjælp tilgængelig for individet, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladsen?

I Avilius er vores mission at give alle mulighed for at forebygge psykisk mistrivsel. Vi har modellen. Vi har kompetencerne. Vi har kulturen og fællesskabet. Vi mangler kun dig.



I Avilius har vi gang i en masse spændende projekter, der allesammen tager udgangspunkt i de 200+ terapi- sessioner, vi månedligt har med unge i vores hus på Vesterbrogade. Vi laver individuel terapi, gruppeforløb om ungdomslivets største udfordringer og oplæg på gymnasier og virksomheder over hele landet.

Vi ved derfor en hel masse om, hvordan det er at være ung i dag. Den viden deler vi ud af til events, podcasts, blogindlæg og som paneldeltagere i f. eks. radio- og tv-debatter. Vi er altså godt på vej ud i mediebilledet – og derude har vi brug for nogle stærke kræfter.

Modsat mange andre brancher har psykologibranchen været rigtigt langsom til at omfavne nye medier og teknologisk fremgang. Du vil derfor komme ind i et felt, der er i akut mangel på innovation og vækst. Branchen kan ses som et stille farvand, hvor man ikke skal skille sig meget ud, før man laver store ringe i vandet – og derfor er der også et enormt potentiale for at komme forrest i strømmen og skabe kæmpe muligheder.



Om dig
Du er en energisk, social og kreativ sjæl, der elsker at formidle de historier, der er i tråd med dine egne værdier. Du kaster dig gerne ud i nye sociale fællesskaber, og er ikke bange for at træde ind på en ny scene, hverken socialt eller professionelt. Du er god til at tale med, påvirke og inspirere mennesker og er ikke blev for at sige din mening.



Ansvarsområder
Du vil blive ansvarlig for en masse forskellige aspekter af kommunikationsarbejdet, herunder:

Podcasts: Konceptudvikling og realisering af Avilius Talks, en in-house podcast med interviews af musikere, fagpersoner og kunstnere. Arbejdet indbefatter også udvikling og realisering af nye podcastkoncepter.

Events: Fra idé til eksekvering af events, f.eks. live acts, foredrag, festivaller og ferniseringer.

Presse: Scouting/eksekvering af muligheder for medie- optrædener, herunder radio- og tv-debatter, læserbreve, brevkasser i trykte medier – og hvad din fantasi ellers kan komme på.

Netværk: Opretholdelse og udvidelse af professionelt netværk, IRL såvel som via digitale medier.



Om Avilius
Avilius er Danmarks første studenterdrevne terapiklinik. Vi tilbyder SU-venlige samtaler til unge, der har brug for nogen at tale med.

Avilius er en selvfinansieret startup – og vi arbejder derfor ulønnet indtil videre. Vi prioriterer at betale de samtalepartnere, der udfører det hårde, psykologifaglige arbejde. Du skal have lyst til at være med, fordi du synes missionen om at gøre mental sundhed lettere tilgængeligt er inspirerende og relaterbart for dig.

Vi er godkendt praktiksted fra DMJX og tager gerne imod praktikantsøgende studerende på Kommunikationslinjen.

Please note: Fluency in Danish is a must.



Du kan læse mere om Avilius på avilius.dk.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Vi former os meget efter de mennesker, vi arbejder sammen med. Dine drømme, ambitioner og fremtidsplaner kommer altså stærkt til at påvirke virksomhedens retning. Er du en selvstændig, ung sjæl, der bruser over af gode idéer, har skyhøjt til ambitionsloftet og gerne tager kreative midler i brug for at opnå dine mål, vil vi meget gerne høre fra dig.