Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Studentermedhjælper til visuel kommunikation

Københavns Universitet

Studiejob
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vil du være med til at eksperimentere med visuel kommunikation? I Kommunikationsafdelingen på Københavns Universitet er vi konstant i gang med at udvikle vores visuelle formater, og derfor søger vi en dygtig og kreativ studerende. Måske kan du producere velfungerende, velredigerede videoer. Måske er din styrke at lave engagerende visuelle stories eller grafikker. Stillingen er på 15 timer pr. uge med start hurtigst muligt.

Om jobbet
Kommunikationsafdelingen rådgiver om og koordinerer den interne og eksterne kommunikation på både dansk og engelsk og har ansvaret for universitetets SoMe-kanaler samt intern og ekstern web. Vi har stor fokus på at kommunikere visuelt – f.eks. når vi præsenterer ny forskning i stories på Instagram.

Dine opgaver:

Assistere med at lave engagerende og visuelt indhold til Instagram, Facebook og andre platforme
Assistere med at lave grafik og infografik og/eller filme og redigere video
Hjælpe med andre kommunikationsopgaver
Om dig:

Du er kreativ og har øje for, hvad der fænger
Du kan arbejde i Photoshop og gerne f.eks. Adobe After Effects eller redigere video i Premiere Pro
Du forstår at omsætte tungt stof til let, visuelt indhold
I Kommunikationsafdelingen deler vi en travl hverdag præget af stort engagement, fleksibilitet og godt humør. Vi forventer, at du arbejder struktureret, er i stand til at løse opgaver, men også er frisk på at sparre om, hvordan vi skaber det bedst mulige resultat.

Det er vigtigt, at du er servicemindet og samarbejdsorienteret og i øvrigt trives fint med ’mange arbejdsgivere’. Til gengæld tilbyder vi dig et spændende studiejob i en åben kultur, hvor du får gode muligheder for at lære og udvikle dig inden for kommunikationsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.

Minimumstimelønnen er kr. 127,17. Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.

Kontakt
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte kommunikationsrådgiver Liv Alfast Strøm telefon 2655 3675 eller e-mail liva@adm.ku.dk.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne. Husk, du skal være studerende og gerne have mindst 1,5 år tilbage af din studietid.