Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Kultur & event praktikant

Villa Kultur

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Villa Kultur søger en kultur & event praktikant til foråret 2021 med fokus på vores festival, Culture Kicks Back.

Brænder du for at udvikle nye kunst- og kulturoplevelser? Og vil du være en del af et spirende og nyskabende venue på Indre Østerbro? Så er det måske dig, vi søger! Som kultur og event praktikant får du mulighed for at arbejde seriøst med bl.a. event-produktion, programlægning og oplevelsesdesign i den kulturelle sektor. Du vil også få en central rolle i tilrettelæggelsen af vores helt egen festival, Culture Kicks Back.

Villa Kultur huser et ambitiøst og kreativt iværksættermiljø, og vi kan tilbyde dig en praktikplads, hvor der er plads til idéudvikling, sparring og medbestemmelse, så du kan sætte dit aftryk på kulturlivet i København.

Hvem er Villa Kultur?
Villa Kultur er en non-profit-forening stiftet i 2017 og er placeret i en gammel herskabsvilla på Krausesvej i København. Villaen fungerer både som arbejdsfællesskab for kulturprofessionelle, venue for talenter og kreative erhverv, og som talerør for foreningens medlemmer. Vores mission er at få flere mennesker til at skabe økonomisk bæredygtige virksomheder, der bidrager kulturelt til vores samfund. Derfor tilbyder vi unikke rammer, passionerede fællesskaber og professionel udvikling for selvstændige med ambitiøse kulturelle bundlinjer. Alt sammen for at leve i en verden, hvor kultur kan betale sig - også for dem, der skal leve af det.

Har du lyst til at blive en del af et kreativt arbejdsmiljø, hvor du kan få konkret og praktisk erfaring med både planlægning og afvikling af kulturarrangementer, så er dette en unik mulighed for en praktikplads med masser af ansvar, plads til udvikling og et stort netværk i Københavns kunst- og kulturliv.

“Jeg har været igennem alle aspekter af vidt forskellige kulturelle afviklinger: Fra den første idégenerering og kreative proces til det økonomiske og praktiske overblik. Mine inputs er altid blevet værdsat og taget alvorligt; det har gjort mig meget stærkere, end jeg kunne turde håbe på.”
— Mathias, tidligere praktikant og nuværende eventafvikler


Om stillingen
Som praktikant i Villa Kultur bliver du en vigtig del af vores sekretariat. Du får mulighed for at sætte dit præg på Villa Kulturs agenda og videreudvikle vores kulturprogram, som består af bl.a. udstillinger, talks og koncerter. Du vil således få ansvar for at koordinere events i dialog med kunstnere, frivillige, leverandører og kommercielle partnere. I forbindelse med festivalen Culture Kicks Back kan du samtidig prøve kræfter med programlægning gennem research af og kontakt til oplægsholdere, panelister og moderatorer. Du bliver desuden en del af et stærkt og mangfoldigt fællesskab, der tæller professionelle fra hele den kreative sektor.

Arbejdsopgaver:
- Koordinering af events med både kulturelle og kommercielle aktører
- Programlægning og produktion af kulturfestivalen Culture Kicks Back
- Udvikling og optimering af nye formater til kulturprogrammet
- Afvikling af interne og eksterne arrangementer
- Research af artister, oplægsholdere og paneldeltagere
- Kontakt til leverandører og samarbejdspartnere
- Udarbejdelse af event-tekster
- Ad hoc-opgaver

Lidt om dig:
- Du har erfaring med event-produktion - gerne fra kulturverdenen
- Du interesser dig for og har forhåbentlig et godt kendskab til kultursektoren og den kreative branche
- Du kan lide at udvikle, planlægge og eksekvere større og mindre events
- Du forstår at engagere frivillige, er social og god til at skabe relationer
- Du har en pragmatisk og samarbejdsorienteret tilgang til opgaveløsningen - og har ikke noget imod de praktiske opgaver, der hører med
- Du har evnen til at bevare overblikket, når det går hurtigt, er grundig og har sans for detaljen
- Du sætter pris på fleksible arbejdstider

Vi kan tilbyde:
- Et arbejde, der skaber værdi for Københavns kulturliv
- Konkret arbejdserfaring med event-produktion og programlægning
- Et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø i unikke rammer
- Mulighed for at afprøve dine faglige kompetencer
- Indflydelse på egne arbejdsopgaver
- Et omfattende netværk og en arbejdsdag blandt professionelle fra kulturlivet
- Fredagsbar, festudvalg og andre sociale aktiviteter
- Vi er åbne overfor at tilpasse praktikstillingen til studieordningens krav

Ansøgningsfrist

Kontakt

Praktikstillingen er som udgangspunkt på 37 timer med fleksibilitet over for studieorienterende opgaver. Aften- og weekendarbejde kan forekomme. Praktikstillingen er ulønnet med start i januar eller februar 2022 og er fordelt over et semester. Ansøgningsfristen er 25. oktober, så skynd dig til tasterne og send fluks en ansøgning sammen med dit CV til job@villakultur.dk med teksten “Kultur & event praktikant” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Felix Fleischer på felix@villakultur.dk

Samtaler finder sted i uge 44.


Vi glæder os til at høre fra dig!