Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Grafisk designer

Aarhus Festuge

Fuldtid
Placering

Østjylland

Beskrivelse

Er kultur dit brændstof? Kunne du tænke dig at blive den visuelle styrmand i kommunikations- og markedsføringsafdelingen hos Danmarks ældste festival, der skaber en af Skandinaviens mest vidtfavnende kulturelle oplevelser?

Aarhus Festuge søger ny grafisk designer efter at vores grafiker gennem ni sæsoner har valgt at søge nye græsgange. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor vi året rundt bruger vores fælles kræfter på at skabe Aarhus’ største årlige kulturbegivenhed. Vi sætter en ære i vores arbejde og det at give så meget tilbage til Aarhus og byens mange besøgende som muligt.

Festugens fastansatte sekretariat udgør tilsammen en lille, sammentømret stab bestående af 12 personer, som hvert år i de travle måneder udvider med et antal praktikanter og projektansatte. Du bliver en del af kommunikations- og marketingafdelingen, der yderligere består af en kommunikationsansvarlig og en marketingansvarlig. Som en lille afdeling i en lille organisation arbejder vi tæt sammen på tværs af mange områder, så du skal være klar på at give et nap med, hvis det brænder på.

HVAD SKAL DU LAVE?
— Forvalte Aarhus Festuges visuelle udtryk konsistent på tværs af platforme og budskaber
— Udarbejde annoncer og andet visuelt materiale til både digitale platforme og tryk
— Layoute og udvikle det visuelle udtryk til en række tekstformater; highlightprogram, foldere, salgsprogrammer o. lign.
— Grafiske elementer til SoMe
— Skilte og storformat-reklamer
— Layoute fondsansøgninger i samarbejde med den fundrasingansvarlige
— Styre processen omkring valg af årets plakatkunstner
— Designe merchandise til salg og uniformering af vores frivillige, fx t-shirts, muleposer, nøgleringe mv.

HVAD FORVENTER VI?
— Du er uddannet på én af de større skoler for design eller visuel kommunikation eller har solid erfaring
— Et knivskarpt blik for grafisk arbejde og god fornemmelse for visuel identitet samt “rød tråd”
— Du ser løsningen og kan komme hurtigt i mål med den, når det kræves
— Du er idérig, kreativ og har mod på en række forskellige og varierende opgaver
— Generel forståelse af UI/UX-principper og kendskab til best practices inden for design til hjemmesider, webshops, portaler osv.
— Du er superbruger i Adobe Creative Suite (InDesign, Illustrator, Photoshop, m.fl.), og du mestrer typografi, printdesign, digitalt design og branding til fingerspidserne.

DET VIL VÆRE EN FORDEL, HVIS DU…
— Har erfaring med motion graphics og evt. er vant til at arbejde i After Effects, Lightroom, Animate osv.
— Har erfaring med at klippe video i fx Premiere Pro
— Har kendskab til HTML og CSS

HVAD TILBYDER VI?
— Gode og dygtige kollegaer, der altid gerne vil sparre inden for forskellige ekspertiseområder
— En lang række forskellige opgaver, der taler til både hjerne og hjerte
— Stort ejerskab over dine opgaver fra udvikling til eksekvering
— Mulighed for at udvikle Aarhus Festuges visuelle identitet og generelle brandudtryk
— Åbenhed over for nye og kreative måder at løse opgaver på
— Adgang til et stort netværk inden for kultur såvel som erhvervsliv.

DET PRAKTISKE
Stillingen er normeret til gennemsnitligt 25 timer om ugen. Da vi planlægger én årlig begivenhed, som løber af stablen i slutningen af august, skal du forvente, at arbejdsfordelingen er skæv hen over året.

Arbejdsmængden er stor og dagene lange om sommeren op mod årets Festuge, mens vinterhalvåret byder på en mere stille periode med tid til afspadsering. Hvis du freelancer ved siden af, er der derfor også mulighed for at passe en sådan gesjæft når sekretariatet evaluerer, afspadserer, omgrupperer og udtænker den næste Festuge.

Løn og ferie efter aftale. Stillingen ønskes besat pr. 3. januar eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Spørgsmål til stillingen kan stilles på mail til grafiker Anders Cold: ac@aarhusfestuge.dk eller på tlf. 2657 4807.

Ansøgningen sendes til job@aarhusfestuge.dk senest fredag den 12. november kl. 12.00. Indledende samtaler forventes afholdt 18. og 19. november med mulighed for anden samtalerunde 29. november.