Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Content Manager

Marvelous

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Er du vores nye Content Manager?

Er du en ninja i at fortælle historier, og har du sort bælte i sociale medier? Så er du måske vores nye Content Manager!

Hvad?
Som Content Manager hos Marvelous bliver du en del af husets sejeste team, hvor du skal være ansvarlig for udvikle og producere content til vores kunders sociale medier. Her vil du være med i alt, hvad det indebærer – lige fra koncept og idéudvikling, eksekvering til analyse og præsentation af performance.

Hvor?
Marvelous er et prisvindende, digital født reklamebureau med 25 kollegaer fordelt i Stockholm, Oslo, Helsinki og København. På vores hyggelige kontor på Sankt Petri Passage i hjertet København finder du alt fra tech-sperts og sociale strateger over mediemoguler og filmfanatikere til Photoshop-feinschmeckere og sprognørder. Sammen laver vi kommunikation med indsigt og hjerte. Vi arbejder med en række kendte virksomheder, herunder blandt andre GN, Continental, Bosch, MSD, LEGO, Danske Bank, Mannaz, Børns Vilkår, med flere.

Vores kommunikationsfilosofi hedder ’Stories that Move’. Det betyder, at vi kræver vores kommunikation, lever op til tre dogmer. Den skal være emotionelt bevægende, for ellers er der ikke nogen, der lægger mærke til den. Den skal være bygget op omkring et relevant budskab til modtageren, så det bevæger dem på kunderejsen. Den skal kunne bevæge sig på tværs af platforme, fordi det er skabt på grundlag af dyb kanalforståelse. Det er vores filosofi, at kun ved at skabe bevægelse på de tre måder, kan man flytte alt andet.

Dine kvalifikationer – De fem ”du’er”
Du er en kreativ og struktureret Content Manager med erfaring fra enten et bureau eller brand
Du formår at drive forskellig content på samme tid – uden at miste overblikket og gå på kompromis med detaljen og kvaliteten.
Du er serviceorienteret og trives i at være i daglig dialog med kunder
Du er vant til at arbejde med Sociale Medier, og har erfaring eller kendskab til Paid Social
Det er en bonus hvis du kan arbejde med Photoshop
Vi tilbyder

Et uformelt arbejdsmiljø med store ambitioner.
Mulighed for personlig og faglig udvikling og for at arbejde med de bedste kolleger i branchen.
Løn efter kvalifikationer
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til jesper.grubb@mrvls.com



Om Marvelous & Mediabrands


I Danmark består Mediabrands af de to mediebureauer Initiative og UM, reklamebureauet Marvelous, performance bureauet Reprise, investerings- og analyseenheden Magna samt vores adressable specialister hos Matterkind. Samlet er vi hos Mediabrands 90 medarbejdere i Danmark og omkring 300 i Norden.

Du vil få din daglige gang på vores kontor i Sankt Petri Passage, Kbh K., og kan læse mere om vores spændende verden på mediabrands.com