Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Senior Motion Designer

Aller Media

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Er du en dygtig designer, som er stærk til at udvikle visuelle identiteter? Og er motion design din foretrukne vej til at udvikle visuelle løsninger?

Du har helt klart du styr på alt det tekniske og har en struktureret tilgang til produktion. Du har lyst til at blive en central spiller i udviklingen af videoproduktionen til Aller Medias nye digitale streamingtjeneste ALLY, tv-produktion til TV-desken, motion-formater til alt fra fremstormende SH.dk, over Allers mange SoMe-platforme samt udvikling af Aller Medias mange marketingstiltag? Så er du måske den nye stærke senior motion designer, som vi søger i Aller Grafisk Design.

Om os

Aller Grafisk Design (AGD) håndterer al grafisk produktion samt visuel udvikling til Aller Medias medieproduktion. Vi samarbejder med og servicerer vores mange brands indenfor bl.a. video- og TV-produktion, TV-spots, digitalt animerede fortællinger, printproduktion, marketingopgaver, animerede bannere, webgrafik, webdesign, native, visuelle identiteter og meget mere.

Vores medarbejdere besidder kompetencer, der spænder vidt fra bl.a. motion design over illustration og art direction, til video- og stillfoto. AGD er ligeledes leverandør og håndterer al visuel, grafisk produktion til Allers eventbureau ALIVE, ligesom vi er underleverandør til Allers contentbureau OTW.

Vores produktioner rækker altså lige fra TV- og videoproduktion, reklamefilm til TV, små socialfilm, grafikpakker og til explainers samt eventproduktioner. Vi opererer på alle kanaler og med alle kundetyper.

Om dig

Du er indstillet på en alsidig hverdag og kan håndtere mange kunder og opgaver på samme tid uden at miste overblikket og smilet på læben. Du er kreativ og en dygtig designer, selvstændig og er samtidig en teknisk problemknuser, som altid er frisk på at finde smartere løsninger.

Du har gerne en uddannelse fra en af designskolerne og har dermed blik og interesse for det grafiske. Da der er stor diversitet i de visuelle identiteter, vi skaber og arbejder ud fra, er det vigtigt, at du trives med at arbejde med forskellige stilarter og samtidig har forståelse for, at det somme tider kan være små detaljer, der får en visuel identitet til at adskille sig fra en anden.

Du har endvidere erfaring med videoproduktion, og er god til at sætte dig ind i målgrupper, som meget forskellige brands henvender sig til.

Du er sulten efter ny viden og god til at samarbejde, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den struktur, du efterlader i mapper og projekter, samt den vidensdeling, vi alle bidrager til.

Du har god erfaring med følgende software/typer opgaver:

● Adobe-pakken, herunder særligt After Effects, Premiere Pro og Illustrator
● Grafisk design, herunder arbejde med visuelle identiteter, typografisk opsætning samt grafik/illustrationer til animerede explainers
● Cinema4D
● Video til sociale medier, herunder kendskab til formater og hvordan vi omgås de algoritmer, der bl.a. er afgørende for videoens performance

Det er et stort plus, hvis du har erfaring med følgende:

● Arbejde med Essential graphics samt Mogrt til Premiere Pro
● Arbejde med expressions i After Effects
● Character rigging i AE (med Rubberhose eller Duik)

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:

● Visuel udvikling af koncepter, formater og identiteter
● Grafikpakker, som kan bruges af andre klippere og hermed optimere deres workflow
● Explainers, hvor du gerne selv kan lave alt fra storyboard og styleframes til færdig animation
● Versionering af reklamespot til TV og sociale medier, herunder typografisk arbejde
● Redesign af reklamespot til TV og sociale medier
● Udvikling af TV-studie-formater

Ansøgningsfrist

Kontakt

Ansøgning

Send os en ansøgning samt et CV, der virkelig viser din kreative side, via vores online rekruttingssystem på aller.dk under ”karriere”, eller klik på nedenstående link. Vi afholder samtaler løbende og deadline er søndag d. 5. december 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Erik Nielsen på T: 22661915.
Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

job.aller.dk/jobs/1455519-senior-motion-designer-hos-aller-media/applications/new