Del dette job
Remote Freelance Tekstforfatter / Copywriter
Evermart A/S
Østjylland
Leder du efter et fleksibelt arbejde, hvor du har muligheden for at arbejde hvor som helst? Så er dette freelance tekstforfatterjob lige noget for dig! Vi tilbyder en 100% remote stilling som tekstforfatter / copywriter.
Evermart er en klassisk iværksætterhistorie. Fra stiftelse i en lejlighed i Århus C i 2014 til i dag at have næsten 12.000 forskellige produkter og 18 medarbejdere fordelt på et logistikcenter i Asperup samt kontor i Tilst.
Efter 7 år med konstant vækst, er virksomheden efterhånden blevet en mellemstor spiller på e-commerce markedet. En af de vigtigste kanaler til den fremtidige vækst bliver den fortsatte udbygning af vores produktsortiment - og derfor har vi brug for dig.
Vi er lige nu et tekstforfatter-team bestående af 6 tekstforfattere, som konstant arbejder på at få nyt indhold på siden, nye produkter samt optimering af eksisterende indhold. Med vores 1000+ kategorier, har vi brug for flere hænder, for at optimere eksisterende indhold på siden samt oprette nyt SEO-venligt indhold.
Som freelance tekstforfatter hos Evermart er du garanteret variation af content, da vi har et katalog, der spænder bredt. Du skal derfor kunne skrive passioneret om både Skønhed & Pleje, Smartphones, Outdoor, Legetøj & Spil og meget mere - derfor bliver hver opgave også sjældent den samme.
Dine arbejdsopgaver bliver:
- Skrive kategoritekster til nye kategorier
- Optimere eksisterende kategoritekster
Vores forventning til dig:
- Du har en naturlig flair for at skrive fængende indhold samt sætte dig i kundens sted
- Du kan arbejde selvstændigt, effektivt og administrere frihed under ansvar
- Du kan lide at skrive og er ikke bange for eventuelle deadlines
- Du kan skrive grammatisk korrekt på dansk
Vi forventer ikke at du erfaring med tekstforfatning eller SEO, vi forventer blot at du er struktureret, har gå på mod og kan skrive indhold, der er informerende og spændende for vores mange kunder at læse.
Vi har derfor heller ikke et bestemt krav til uddannelse eller et krav om et specifikt antal års erfaring i branchen.
Det er et krav at du har et CVR. nr. og kan udstede en månedlig faktura.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi mener at vores job vil være perfekt hvis du ønsker følgende:
- Et 100% remote arbejde, hvor du arbejder hjemmefra
- Varierende content opgaver med vores brede produktkatalog
- Der er ikke faste arbejdstider eller mødetidspunkter
- Timer pr. uge er varierende, men kan være alt fra 0-30 timer ugentligt
- Jobbet bliver aflønnet efter en timepris, der bliver fastsat på baggrund af effektivitet og kvalitet