Del dette job
Digital Designer (barselsvikar)
Telenor
Københavnsområdet
Er du en passioneret kreativ designer, som har god forståelse for UX? Og vil du være med til at sikre en konsekvent visuel kommunikation gennem hele vores brandoplevelse? Så er du måske vores nye Digitale Designer!
Du skaber genkendeligt og inspirerende webdesign
I Telenor har vi det seneste halve år været i gang med en større redesign af vores website, som indtil nu har omfattet en ny corporate visual identity, animationer af blokke og et større fokus på at styrke vores brand og value propostion. Der er stadig mange spændende opgaver relateret til projektet, og som Digital Designer kommer du bla. til at skulle implementere allerede designede opgaver samt igangsætte og eksekvere egne designopgaver i tråd med vores nye visuelle identitet. Du vil også få ansvaret for at kontrollere, at vores UI-design bliver implementeret korrekt – både ift. design og funktionalitet. Det vil foregå i din løbende kontakt med vores udviklere i Ukraine.
Mere specifikt vil du skulle kaste dig over opgaver som:
- UI-design af nye elementer og blokke til Telenor.dk
- Redesigne, optimere og gentænke eksisterende sider og - brugerflows på Telenor.dk
- Redesigne eksisterende designelementer i vores UI-kit,
så de er opdateret i forhold til vores nye visuelle identitet
- Design reviews i samarbejde med udviklerne
- Indtænke animationer i det UI-design der bliver produceret
I dit daglige arbejde vil du indgå i et tæt samarbejde med vores Content Hub, bestående af to UI Designere (hvor du vil være den ene), 2 UX Designere og tekstforfattere.
Du brænder for visuel kommunikation og har god forståelse for UX
Som person er du dygtig til at arbejde med store komplekse sites og formår at indtænke flere målgrupper, brugerrejser og flows ind fra start af. Du er en passioneret designer som forstår vigtigheden af, at dit design sikrer en god brugerrejse. Og så falder det dig naturligt at præsentere dine designs for andre designere og modtage og give feedback.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og flere års erfaring med UI webdesign. Du har erfaring med at arbejde sammen med frontend-udvikligere og er vant til at aflevere et design der skal udvikles og reviewes efterfølgende. Vi ser også gerne, at du har erfaring med store globale designsystemer og er en haj til Figma både når det kommer til design og prototyping. Du taler dansk, men kan også flydende engelsk. Og så er det et plus, hvis du har erfaring med UX
Vi skaber Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af Marketing & Online, som er ansvarlig for at Telenor har et stærkt og distinkt brand, der skiller sig ud i et konkurrencepræget marked, og vi har et konstant ønske om at give vores kunder en ensartet brandoplevelse uanset hvor de interagerer med os.
Som arbejdsplads har vi stort fokus på det fleksible arbejdsliv og work-life-balance er ikke bare noget vi siger, men er noget vi praktiserer. Og så skaber vi Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
OBS. Der er tale om et 1. årigt barselsvikariat