Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Studentermedhjælper/grafisk design assistent

Mazo

Studiejob
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vi søger en engageret studentermedhjælper indenfor grafisk design, der skal assistere vores marketing manager ugentligt. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi er en design virksomhed med mange ambitioner for fremtiden – I foråret 2019 lancerede vi vores første kollektion, med et bredt udvalg af møbler og lamper og senest en accessoires kollektion. Vi har en stejl udvikling og i dag forhandles Mazo over hele verden. Vi er et lille team med stor erfaring indenfor designbranchen. Mazo holder de eksklusive rettigheder til designs af Danske arkitekt og formgiver Magnus Læssøe Stephensens (1903-1984) og sammen med vores andre dygtige designere, tilbyder vi en spændende design kollektion i høj kvalitet og med masser af historie.
Mazo holder til i København med eget showroom.

Om jobbet:
Som studentermedhjælper indenfor grafisk design er du med til at omsætte vores visuelle identitet og sørge for at Mazo altid står stærkt og præsentabelt i vores univers.

Der vil være en række faste arbejdsarbejdsopgaver indenfor en bred pallette af marketing og content. Du vil hjælpe til med at udarbejde grafisk materiale og content til SOME, web, digitale kampagner, events og lanceringer, pressemateriale, POS, nyhedsbreve.

Om dig:
Det er vigtigt, at du vil med os på en rejse og trives i et nært arbejdsmiljø. Du har gå-på-mod og en stejl læringskurve.

• Du er dygtig grafisk og har et indgående kendskab til Photoshop, Indesign og Illustrator.
• Har en høj æstetisk forståelse.
• Er detaljeorienteret og hurtigt til at afkode visuel identitet og blik for at omsætte den.
• Selvstændig, udadvendt og struktureret.
• Går den ekstra mil for at sikre den højeste kvalitet.
• Det er en stor fordel hvis du har erfaring med foto og video fremstilling og har kendskab til video og animations programmer, såsom Adobe Animate og Premiere Pro.
• Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi tilbyder:
En spændende hverdag med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i et lille team, der formår at balancere arbejdet og samtidig have det sjovt. Vi tilbyder frihed under ansvar, og forventer at du bidrager med god energi og relevante kompetencer.

• En stilling på ca. 8-10 timer ugentligt
• En kreativ stilling i en kreativ virksomhed, hvor vil lægger vægt på videndeling og inddragelse.
• Vi vægter godt kollegaskab og god stemning i teamet. Vi er gode til at hjælpe hinanden og der er altid højt til loftet.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Lyder stillingen som noget for dig, så send CV/ansøgning og portfolio til info@mazo-design.com. Mærk ”Studentermedhjælper”.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Buus, Marketing Manager på lbu@mazo-design.com.

Vi holder samtaler løbende – men skynd dig! Stillingen ønskes besat a.s.a.p.