Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Kommunikationspraktikant til Panum & Kappel Arkitekter

Panum & Kappel

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

ER DU KREATIV MED ORD OG ANALYTISK SKARP? INTERESSERER DU DIG FOR ARKITEKTUR?
Så søger vi i Panum & Kappel en kommunikationspraktikant til efteråret 2022.

Vi er en ung arkitektvirksomhed på Vesterbro med byggeprojekter lige fra omdannelser af københavnske baghuse til nye ungdomsboliger. Vi er i proces med at udvikle og styrke vores fokus på kommunikation og er klar til at lade dig sætte dit præg.

Du vil som vores kommunikationspraktikant være med til at udvikle, planlægge og producere indhold, som forbinder vores forretningsstrategi og kommunikation af konkrete byggeprojekter. Vi sammensætter dit praktikophold, så de konkrete arbejdsopgaver imødekommer dine læringsønsker og kompetencer. Fortæl os, hvilke opgaver som motiverer dig:

HVILKE OPGAVER?
- Præge og konkretisere udviklingen af kommunikationsstrategi
- Kortlægge, interviewe og analysere vores målgrupper
- Udarbejde og producere indhold til hjemmeside med tekstbeskrivelser og grafik
- Drive og styrke vores Linked-in og Instagram-profil
- Udvikle og planlægge brandfilm til egne kanaler
- Koordinere med professionelle fotografer
- Andre opgaver som du pitcher

HVEM ER DU?
- Du har skrivetalent og forstår at kommunikere i øjenhøjde
- Du er på en videregående uddannelse, som giver dig et fagligt grundlag for at skabe sammenhæng mellem research, strategi, idé og budskab
- Du har en analytisk indgangsvinkel til dine arbejdsopgaver og har lyst til at finde, vinkle og eksekvere den gode historie, hvad end det er tekst, video eller grafik
- Du er handlekraftig og kan lide at få tingene til at ske
- Det er et plus, hvis du er grafisk begavet, og måske har kendskab til InDesign, Photoshop og WordPress

HVAD TILBYDER VI?
- Vi er en kreativ og uhøjtidelig arbejdsplads med 10 medarbejdere, hvor du har rig mulighed for at teste dine idéer af i praksis. Vi går langt for at imødekomme dine ønsker for din læring og opgaver.
- Vi er et lille kommunikationsteam med flad struktur, hvor du vil arbejde direkte sammen med vores kommunikationsansvarlige og tæt på den ene partner. Samtidig vil du undervejs indgå på tværs af projekter på tegnestuen.
- Vi er klar til at give dig ansvar for egne projekter og opgaver samtidig med, at vi vil sørge for, at du får den sparring, som du har brug for.
- Vi tilbyder dig fleksible og ordentlige vilkår, frokostordning og mulighed for erkendelighed.

Hvis du er klar på at indgå som en del af vores kommunikationsteam, så skriv lidt om dig selv og send det sammen med et par eksempler på noget, du har skrevet til job@panumkappel.dk.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send din ansøgning allerede nu til job@panumkappel.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi finder den rette. Har du spørgsmål, kan du fange vores kommunikationsansvarlige på sofie@panumkappel.dk eller 41242419.