Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Brand Strategist

EVERLAND

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Du kender forskellen på branding og marketing, og strategi og kommunikation. Du har din faglige værktøjskassen i orden, men er klar på at udbygge den. Du er selvstændig, men trives bedst i teams.


Vi leder efter en strategisk schweizerkniv. En, der trives i en rolle, hvor det ikke kun handler om at skrive, analysere eller spotte muligheder i markedet. Men kan kombinere de tre - og så tilføje en spand kreativitet og forretningsforståelse, så brandet springer i øjnene. Hvis du kun kan én af dem, og er interesseret i at lære de andre, er det også fint. I virkeligheden ser vi mest på lysten til at udvikle sig, og modet til at tænke selvstændigt i fællesskab med os andre.

Schweizerkniven som person eksisterer måske slet ikke. Men vi håber at kunne blive modbevist. Hvilket er en anden central del af jobbeskrivelsen: at skubbe, udfordre og udvikle os og vores kunder. Kunder som REMA 1000, Carlsberg, Danone, GP Batteries, Danish Crown, Novozymes, Orkla, Toms og Lantmännen. Og en masse internationale start-ups inden for FMCG-branchen.

Du har interesse for branding og kommunikation og en relevant uddannelsesbaggrund. Du er enten flydende på dansk, norsk eller svensk, men taler også engelsk. København er din base, og så kan du være klar fra august 2022. Derudover er vi faktisk ret fleksible, hvis vi selv skal sige det. Til gengæld lover vi spændende opgaver, udfordrende kunder, et passioneret team, frihed, fællesskab og fredagsbar.

– Du kommer til at arbejde sammen med en række førende forbrugerbrands fra dataindsamling til positionering.
– Du skal læse, tænke og skrive sammen med og på vegne af nogle af de ledende brands i Norden
– Du kommer til at få praktisk erfaring og faglig sparring i et udviklingsforløb, som bliver taget seriøst.
– Du kommer til at indgå i et tværfagligt team, der også inkluderer designere, tekstforfattere og projektledere, hvor du kommer til at arbejde kreativt og konkret med brandstrategi.

Hvorfor skal du arbejde med os?
Du vil blive en del af vores tætknyttede og professionelle skandinaviske fællesskab, som har en stor kærlighed for forbrugerbranding og stærke kommercielle identiteter. Du vil blive en central del af at bygge vores ydelser inden for brand og kommunikation sammen med et dedikeret hold, der altid er ambitiøse på kundens vegne.

Og vigtigst af alt: du har lyst til at begejstre!

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send din ansøgning, CV samt relevante cases til Frederik Sommer på fso@everland.dk og skriv “Brand Strategist” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist fredag 10. juni 2022.

Vi afholder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.