Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Junior Product Designer (UI)

Duckwise

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Hos Duckwise leder vi efter en Junior Product Designer, med en skarp æstetisk sans. En som er fokuseret, selvkørende og altid klar på at hjælpe til. I Duckwise har vi designet digitale produkter og services i mere end 10 år og har samarbejdet med alt fra nationale, offentlige aktører, store globale virksomheder, til start-ups. Som en del af teamet i København, vil du opleve et stærkt sammenhold og en høj autonomi. En kultur som fostrer frihed, kreativitet, nysgerrighed og fede digitale løsninger.

👉 Din rolle
- Samarbejde med andre produkt designere, kunder og udviklere om at skabe brugervenlige digitale produkter
- Assistere i hele processen fra konceptudvikling til design af mockups og prototyping og udvikling af implementerbart design
- Hjælpe med at færdiggøre og overlevere design til udvikling samt reviewe implementeret design og give feedback til udviklere
- Definere standard UI komponenter og style guides

🌱 Vores forventninger til dig
- Du har en relevant uddannelse og/eller portfolio med mindst 3 projekter, der viser, at du er dygtig til at skabe digitalt, brugervenligt design
- Har god forståelse for layout, farver, typografi, responsivt design og kan arbejde videre med eksisterende produkter ud fra en defineret design retning og design system
- Har bekendtskab med og kan designe og lave prototyper i standard designværktøjer.
(Vi bruger Figma)
- Er detaljeorienteret, nysgerrig og ønsker at udvikle sig i et tværfaglig team, i et spændingsfelt mellem forretning, design, brugere og teknologi
- Har en forståelse for UX og kan hjælpe med at definere site maps, user flows, wireframes, lo-fi og hi-fi layouts og prototypes
- Kan jonglere flere projekter på én gang og håndtere ændrende prioriteter og deadlines
- Taler og skriver engelsk på professionelt niveau

💃 Hvad vi tilbyder
- En inspirerende, social og autonom arbejdskultur med plads til både job, familie og fritid
- Årlig strategitur
- Fleksible arbejdstider og gode muligheder for at arbejde hjemmefra
- En kultur der fokuserer på udvikling, læring og kreativ udfoldelse
- Tæt samarbejde med vores kollegaer i Trifork som vi sidder i hus med på tværs af udvikling, strategi og teknologi
- Sund og lækker frokost buffet
- Pension og sundhedsforsikring
- Sociale arrangementer og fredagsbar
- Daglige bordfodboldkampe
- Snack run et par gange om dagen
- Arbejdsplads i hjertet af København
- Kreative sjæle og ligesindede nørder der elsker at snakke om alt fra surdej, brætspil, sport etc.

🦆 Om Duckwise
Duckwise er et moderne, digitalt designbureau på en global rejse med kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Riga og London. Vi er et team af mere end 30 nysgerrige designere på tværs af lokationerne hvor vi sidder 10 i København.

Vi brænder for at udforske det digitale landskab, løse problemer gennem design og teknologi og ikke mindst have det sjovt, imens vi gør det. Vi udvikler og udvider løbende vores kompetencer og profiler indenfor UX, UI og strategi og arbejder i det daglige tæt sammen med udviklerne hos Trifork. Det gør vi, da vi mener, det højner kvaliteten af vores produkter og vores samarbejde med kunder.

Hos Duckwise er der en flad struktur med fokus på personlig udvikling, medbestemmelse og indflydelse på vores projekter, samarbejder og kultur. Som en del af Trifork familien, arbejder vi tæt sammen med udviklere, arkitekter, projektledere og forretningsudviklere, og vi trives med at være del af en stor organisation. Sammen følger vi den digitale proces fra start til slut, for skabe de bedste digitale produkter - lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til os hurtigst muligt.