Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Digital Marketing & PR praktikant

Vibe Harsløf Jewelry

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vi søger en engageret og sej praktikant som har lyst til at tage del i at løfte Vibe Harsløf’s univers både på sociale medier, i nyhedsbreve og på vores website.

Virksomheden:
Det danske smykkebrand Vibe Harsløf har eksisteret siden 2008. Vibe Harsløf er kendt for sine fantasifulde og elegante smykker som i dag sælges i både København, Paris, London og Tokyo. Hun har blandt andet lavet smykker i samarbejde med Wood Wood, Soulland, Ann Sofie Madsen og senest designeren Astrid Andersen.

Det søger vi:
Vi søger dig som er klar på at tage fat og til tider selv kan løbe med bolden. Vi elsker at du tager initiativ og sprudler af idéer og mulige løsninger når vi udvikler vores fremtidige kampagner til blandt andet sociale medier og nyhedsbreve.
Derudover skal du have mod på at få ansvaret for den daglige drift af virksomhedens SoMe og PR aktiviteter, samt andre ad hoc opgaver løbende.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver bestå af:
- Daglig drift af Vibe Harsløf’s Instagram, Facebook, Tik Tok og Linkedin. Blandt andet contentplanlægning, opsætning og håndtering af henvendelser samt besvarelser

- Kontakte og koordinere samarbejder med relevante influencers, som taler ind i Vibe Harsløf’s stil og univers

- Udvikling og upload af relevante stories, inspirerende reels og billeder i samarbejde med vores grafiske designer

- Kunne bibeholde en rød tråd og storytelling på tværs af vores sociale platforme med udgangspunkt i vores brandidentiet og kommunikationsstrategi

- Udvikling og opsætning af ugentlige nyhedsbreve.
Håndtering og opdatering af vores Google Drev.
Ajourføre vores samarbejdspartnere med PR- og marketingmateriale

- Udarbejdelse samt tilretning af tekster til vores websites, produkt- og kategoribeskrivelser på dansk og engelsk.

Det tilbyder vi:
Hos Vibe Harsløf tilbyder vi at du kan udvikle dig både på egen hånd og samarbejde med vores team. Du vil få en masse ansvar, men også tid til at kunne dygtiggøre dig og udforske nye sider og kompetencer af dig selv. Vi er et omfavnende team, som arbejder bedst med et smil på læben og tager tingene som de kommer. Ingen er perfekte og det er vigtigt at vi kan hjælpes ad med at nå i mål. Vi er et kompetent og hårdtarbejdende team, hvor der skal være plads til at arbejde intensivt, men også til at tage en sludder for en sladder. Vi elsker at blive inspireret og gør en dyd i at dele oplevelser, inspiration og tanker.

Jobbet:
- Arbejdstiden vil være ca. 37, timer om ugen. Vi er fleksible med hensyn til arbejdstiden, og der er rig mulighed for tilpasning i forhold til din undervisning og eksaminer.
- Praktikken er ulønnet.
- Din hverdag vil være på vores hovedkontor i Indre by.

Vi forventer at du starter primo august

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send dit CV og en kort beskrivelse af dig selv ttil info@vibeharsloef.com