Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Nyhedsgrafiker til TV 2’s digitale platforme

TV 2

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Brænder du for design, formidling og nyhedsgrafik?

I TV 2 Grafik søger vi en energisk nyhedsgrafiker til TV2’s digitale platforme. Du bliver en del af et dedikeret team på otte dygtige nyhedsgrafikere. Vores rolle er at formidle komplicerede emner visuelt på alle TV 2s platforme.

Der er store muligheder for at prøve mange forskellige grene inden for visuel formidling hos TV 2. Det vægter derfor højt, at du har drive og gå på mod, og ikke er bange for at komme med nye ideer.

Dine primære arbejdsopgaver
Som nyhedsgrafiker spiller du en væsentlig rolle i TV 2s formidling af de daglige nyheder, hvilket betyder, at du må forvente skiftende arbejdstider.

Du kommer til at beskæftige dig med en række forskellige opgaver i løbet af din arbejdsdag, hvilket indebærer:

- Design og udarbejdelse af grafik til den daglige nyhedsformidling på TV2’s digitale platforme

- Deltagelse i dagens redaktionelle planlægningsmøder

- Deltagelse i den produktionelle efterkritik

- Deltagelse i grafisk konceptudvikling

- Videndele med – og undervise teamkolleger

Din profil

I en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver er det vigtigt, at du besidder evnen til at bevare overblikket og prioritere opgaverne, så de bliver løst hurtigt og til modtagernes tilfredshed. Det har derfor stor betydning at:

- Du interesserer dig for omverdenen, formidling igennem grafiske virkemidler og den teknologiske udvikling inden for computergrafik.

- Du går ind i opgaveløsningen med en konstruktiv tilgang og er god til at samarbejde både med journalister, redaktører og andre grafikere.

- Du er passioneret omkring storytelling på nettet, og har fingeren på pulsen i forhold til udviklingen inden for digital formidling.

- Du har erfaring med at arbejde i forskellige applikationer her iblandt Adobe Creative Cloud pakken. Ligeledes vil en forståelse for HTML5, JSON og CSS blive set som en fordel.

- Du sætter dig hurtigt ind i nye programmer og kommer med ideer til, hvordan informationsgrafik kan laves til en given historie.


Vi tilbyder dig

Et afvekslende og udfordrende job i et kreativt, uformelt og dynamisk miljø, hvor der er plads til den enkelte og hvor du får mulighed for at udnytte og udvikle dine kompetencer sammen med dygtige kolleger. Vi er nysgerrige på at lære nyt og blive dygtigere. Vi ved samtidig, at når vi tænker og handler som et hold, kan vi skabe meget bedre resultater.

Arbejdssted er på Teglholmen i København, men der kan forekomme vagter i Odense.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi holder derfor løbende samtaler.