Del dette job
Social Media Manager
The Poster Club
Københavnsområdet
Vil du arbejde med interiør og sociale medier?
Vi leder efter en Social Media Manager, der har mod på at få det kreative og det kommercielle til at gå hånd i hånd i The Poster Club’s tilstedeværelse på især Instagram, Facebook og TikTok. En med sikker æstetik og sans for at omsætte strategiske linjer til visuel storytelling.
STILLINGEN
Som Social Media Manager kommer du til at tage styringen med vores tilstedeværelse på sociale medier: Instagram og TikTok især, samt Pinterest og Facebook. Du kommer derfor til at jonglere med flere forskellige formater.
Som Social Media Manager bliver du ansvarlig for at vedligeholde, udvikle og implementere strategier for at øge den globale brand awareness på vores sociale medier. Du bliver en del af vores Marketing team, hvor store ambitioner, at tænke ud af boksen og at være en team player er nøglefaktorer.
Da du bliver The Poster Club’s stemme udadtil på de sociale medier, er det vigtigt, at du kan adoptere vores æstetik og tone of voice og få det til at spille sammen med de tendenser, der giver mening for virksomheden at følge.
ANSVARSOMRÅDER
— Content management og content creation for flere platforme - Instagram, TikTok, Pinterest, Facebook m.m.
— Publicering af content, skrive captions, researche hashtags, tagge produkter m.m.
— Udvikle og vedligeholde vores community ved at interagere med vores følgere og samarbejdspartnere
— Monitorering og analyse af data samt optimering af performance
— Researche trends og nye tiltag på tværs af platforme
— Udvikle strategier for vores tilstedeværelse på de sociale medier i samarbejde med Marketing Manager
KVALIFIKATIONER
— Relevant erfaring med professionel håndtering af sociale medier
— En klar forståelse for alle sociale medie platforme
— Stærk visuel såvel som skriftlig storytelling
— Flydende i skriftlig engelsk
— Et kreativt øje og flair for interiør og design
— Selvstændig og eksekverende
— Struktureret når det kommer til content creation, men er ikke bleg for at tænke ud af boksen
— Erfaring med at arbejde i InDesign og Premier Pro
— En høj arbejdsmoral og vilje til at lære
OM THE POSTER CLUB
The Poster Club blev grundlagt i København i 2014 og er siden blevet internationalt kendt for sit håndplukkede udvalg af kunsttryk og plakater i høj kvalitet.
Udover det globale salg via egen webshop, sælger The Poster Club også sin kollektion af eksklusive kunsttryk til udvalgte forhandlere i mere end 30 lande.
VI TILBYDER
— Et sjovt, afslappet og kreativt arbejdsmiljø
— Inspirerende kontorfaciliteter og ekstra god kaffe
— Pensionsordning
— Fleksible arbejdstider
— Muligheden for at tilslutte sig et hurtigtvoksende firma
— Gode muligheder for professionel og personlig udvikling
Stillingen er fuldtid og udføres hovedsageligt fra vores kontor i København. Som udgangspunkt vil der ikke være rejsedage forbundet med stillingen.
Se mere på theposterclub.com
Eller udforsk vores Instagram- og TikTok profil @theposterclub
Udover opgaverne for The Poster Club vil du også skulle løse en række lignende opgaver for vores søsterselskab Alium (aliumcph.com).