Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Grafisk designpraktikant til Meyers

Meyers A/S

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Drømmer du om at finde et praktiksted, hvor du gennem kreativitet og sjove projekter får prøvet kræfter med de mange aspekter af grafisk design-faget? Hvor du kan få lov til at arbejde tæt sammen med et team af dygtige kollegaer i en virksomhed, hvor vi arbejder for at lykkes sammen og gøre hinanden endnu bedre?

Vi søger en grafisk design-praktikant fra april 2024 og 3-6 måneder frem, som bliver en del af Marketing- og Kommunikationsteamet hos Meyers.

En vigtig del af holdet
I løbet af praktikken får du et bredt indblik i forskellige arbejdsopgaver inden for designfaget, samtidig med at du lærer virksomhedens mange områder at kende.

Praktikken kan for eksempel byde på opgaver som:

- Udvikling af visuel identitet til en ny restaurant
- Photoshoot af vores cateringmenuer
- Brainstorming og idégenerering til nyt eventkoncept
- Udvikling af emballagekoncept til ny produktserie
- Opsætning af digital kampagne til vores cateringmenuer
- Opsætning af fysisk materiale til vores kantine- og frokostkunder
- Udvikling af indhold til vores sociale kanaler.

Din profil
- Du er i gang med uddannelsen til grafisk designer, multimediedesigner, branddesigner eller lignende og er ambitiøs med dine studier
- Du har fingeren på pulsen med, hvad der rører sig inden for grafisk og digital design
- Du tror på egne evner, tager initiativ og er god til at holde styr på detaljerne
- Du nyder at være en del af et hold, hvor din mening bliver hørt og brugt
- Du kan begå dig i Adobe-pakken (InDesign, Illustrator, Photoshop - gerne også After Effects , XD). Du behøver ikke være ekspert, men skal kunne arbejde selvstændigt i programmerne
- Det er et plus, men bestemt ikke et krav, hvis du har erfaring med animation, videoredigering, illustration
- Vi er passionerede og til tider en smule nørdede omkring mad og håber, at du har en lignende entusiasme

Hvad kan du forvente fra os?
Marketing- og kommunikationsafdelingen består af otte medarbejdere, som arbejder på tværs af Grafisk Design, PR, Digital, Projektledelse m.m., og du vil blive en integreret del af denne afdeling. Vi er bevidste om, at du som praktikant er her for at lære, og vi forsøger at sikre, at dit faglige udbytte bliver så stort som muligt. Vi ønsker, at du får udnyttet dit fulde potentiale, hvorfor du kan være med til at præge retningen på dine arbejdsopgaver. I et praktikforløb hos os kan du glæde dig den lækreste frokost hver dag.

Marketingafdelingen hos Meyers har det overordnede ansvar for Meyers brandet specifikt på tværs af de forskellige forretningsenheder. Læs mere om Meyers her: meyers.dk

Interesseret?
Send din ansøgning og CV sammen med din portfolio. Vi holder løbende samtaler.

Praktikforløbet er ulønnet, men inkl. frokostordning.

Om Meyers
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for bæredygtighed, økologi, klima og gode arbejdsforhold opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hver dag knokler vi for at gøre en forskel for mennesker i alle aldersgrupper og livssituationer gennem betingelsesløst værtskab og vedkommende måltider. Netop derfor opfordrer vi alle til at søge et job hos Meyers uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handicap og religion.