Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Digital Designer

JABS Group

Fuldtid
Placering

Fyn

Beskrivelse

Hey dygtige designer! 👋 Tak fordi du læser med, og fedt at du er på udkig efter et nyt job. Måske du har lyst til at komme og bøje pixels hos os?

Om jobbet
Dit arbejde vil primært bestå i grafisk design, herunder webdesign, UX, branding, kampagnematerialer og illustration. Det er et plus, hvis du også har erfaring inden for en eller flere af følgende discipliner: Motion graphics, video, fotografi eller lyddesign.

Du kommer til at arbejde i designteamet sammen med en videograf/fotograf, en content management specialist og en design manager. Der er derfor rig mulighed for at spare med kollegaer og udvikle dig professionelt.

Om dig
Du har styr på Figma, Photobob, Illustrator og gerne også After Effects. Du har en interesse i, og holder dig opdateret med, hvad der rør sig inden for designverdenen, herunder generativ AI. Du kommer fra en af designskolerne og har nogle års erfaring fra bureau eller en lignende stilling fra et in-house kreativt team. Vi leder efter en person med mindst tre års erfaring, men i sidste ende er din portefølje og personlighed vores mest afgørende pejlemærker. Vi drømmer om at finde en inspirerende kollega, som kommer med fed energi.

Om JABS Group — din kommende arbejdsplads?
JABS Group er en markedsledende D2C virksomhed, der ejer en række brands, som producerer og sælger vinduer og døre af god kvalitet til fornuftige priser. Vi råder over brands som Sparvinduer, Bedst & Billigst og JNA. Du kommer til at sætte dit personlige aftrykt på dem alle. Vi arbejder med bæredygtighed ved at måle på og reducere vores produktionsmæssige fodaftryk. Vores spritnye lækre kontor ligger i Odense.

Et par perks
- En billig og god frokost - vælg mellem tre forskellige retter hver dag, herunder en vegansk mulighed
- Den store kaffemaskine med dobbelt bønnemagasin 🔫
- En god pensionsordning, der kommer dig til glæde senere i livet
- Fælles morgenmad hver fredag - en dejlig måde at starte dagen på
- Arbejdscomputer med Adobe CC og Figma-licenser
Medarbejderrabatter på vinduer og døre, hvis du skulle være den heldige ejer af et hus

Vi bryster os af en god work/life balance og stillingen er også hybrid. Tre af dine kommende kollegaer pendler fra København og udnytter togturen til at arbejde. Det er vigtigere for os at finde den rigtige kandidat, end hvor du kommer fra.

Interesseret?
Der er meget mere at fortælle, og vi glæder os til at møde dig og høre mere til dig. Men først og fremmest bør du ansøge her igennem.